Uddannelse til halv pris (bruttolønsordninger)

Der er flere af vores studerende, som helt eller delvis får betalt deres kurser eller uddannelser af deres arbejdsgiver. Såfremt du ikke har denne mulighed, men ser uddannelsen som relevant i forhold til dit arbejde eller din fremtid, så er der måske mulighed for, at du selv kan få uddannelsen for cirka halv pris.

Via en såkaldt bruttolønsordning/ lønomlægningsaftale kan din arbejdsgiver betale kurset eller uddannelsen mod at modregne dette i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat, hvilket oftest kan spare dig for det mellem en tredjedel og det halve.

Læs mere på SKAT’s side http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=5190&vId=0 og forklaring på www.cbs.dk