Studieordning

Studiebeskrivelse for Bodynamic Systemet’s 4-årige uddannelse til Bodynamic Psykoterapeut

Her følger uddybning af indholdet i Practitioner træningen, som udgør de sidste 3 år af Bodynamics 4-årige efteruddannelse, en kort redegørelse for retningslinier for egenterapi, arbejdsgrupper, supervision, eksamineringskrav, evaluering. Endvidere en omtale af Foundation træningen – der også kan gennemføres, som selvstændig efteruddannelse – og som udgør det første år af Bodynamics 4-årige efteruddannelse.De studerende uddannes til at bruge en karakterstrukturel forståelse som styringsredskab og til at forstå samspillet mellem terapeut/underviser og klient/studerende ud fra en indsigt i overførings- og modoverføringsprocesser.De uddannes til at kunne genkende choktraumer og til at kunne trække klienten ud af en akut opstået choktilstand, men ikke til at arbejde fuldt ud med choktraumer, som er komplekst sammenvævet med karakterologiske problematikker. Her anbefaler vi at gennemføre vores chok-traume træning.

De studerende på Practitioner træningen uddannes til at arbejde med individuelle klienter/brugere/studerende med nutidige vanskeligheder/kriser og/eller med ønske om at arbejde med at mobilisere egne ressourcer til at tackle deres livssituation bedre (de vil en udvikling).

Bodynamic systemets formål

Det samlede formål med uddannelsen er, på videnskabeligt grundlag, at bibringe de studerende de teorier, praktiske erfaringer og den personlige udvikling. som er en forudsætning for, at de er i stand til at bestride professionen som psykoterapeuter på en kvalificeret/tilfredsstillende måde efter afsluttet eksamen. – Heri indgår også tilegnelse af de gældende etiske retningslinier for psykoterapeuter.

Gennem en integreret teoretisk og praktisk beskæftigelse med uddannelsens fag skal undervisningen medvirke til de studerendes udvikling, så de opnår tilstrækkelig viden om psykoterapi, træningsfærdigheder i at udøve psykoterapi (inklusive at undervise), personlig modenhed (ved at have gennemgået egen psykoterapiproces) – samt den specifikke Bodynamic-viden og -praksis, der adskiller os fra andre psykoterapeutiske retninger.

Dette inkluderer bl.a.

  • At de som færdige terapeuter kan undervise klienter og grupper i de øvelser, modeller og færdigheder, de som studerende har tilegnet sig.
  • At de studerende lærer at udføre en Basis Bodymap – som er et unikt redskab til at vurdere menneskers ressourcer og problemfelter.
  • At der undervises i brugen af livsformer, i basisforløsning af choktraumer og i brugen af “peak”-oplevelser.

Der er også fokus på teoretisk viden om, hvordan andre terapiformer er forskellige fra og lig med Bodynamic Systemet, for dermed at have mulighed for diskussioner med kollegaer af anden teoretisk baggrund.

Bodynamic Systemets Mål

  • At de studerende opnår beherskelse af Bodynamic Psykoterapi og Pædagogik på et niveau som muliggør ressourceorienteret bearbejdning af aktuelle livsproblemer og udvikling af nye ressourcer – både i individual terapi (med børn og voksne), i gruppeterapi og i gruppeundervisning.
  • At de studerende bliver integreret i sig selv, så de er i stand til at være i sig selv, at kunne etablere og bevare en kontakt, og at kunne tale /lytte med en klient/elev så denne “oplever sig hørt og set” – dvs. at være åbne for menneskers forskellighed, og at kunne reagere hensigtsmæssigt på disse forskelligheder.

Samtidig med denne mere intellektuelle måde at anskue teorien på, skal de studerende også kunne omsætte teorien til en kropslig sansning, oplevelse og impuls, både igennem egen krop og ved at lade klienter/elever bevidstgøre egne kropssansninger, bevægelser eller oplevelser.

Som terapeuter skal de studerende også lære at røre klienten fysisk, når dette er hensigtsmæssigt, og at denne berøring skal ske på en relevant måde for det aftalte tema – ligesom den verbale “berøring” skal ske på en relevant måde.

Endvidere skal uddannelsen bidrage til at give de studerende et fælles grundlag for fortsat at tilegne sig ‘ny viden’ med Bodynamic Systemet som udgangspunkt.

Målgruppe

Den målgruppe vore uddannede elever henvender sig til vil være mennesker fra alle samfundslag, der har 1-flere problemer der påvirker deres livskvalitet så meget at de ønsker at gøre noget for at foretage forandringer. Problemerne kan stamme fra deres opvækst, fra deres nutid, de kan være tilstede i arbejdssammenhæng, sociale sammenhæng eller i private sammenhæng. Hvis vore elever også har en psykiatrisk baggrund, kan det også være mennesker der er “indlagt”. I specielle tilfælde kan vi arbejde sammen med læger/specialister/sagkyndige eller henvise til andre terapeuter. Endelig skal vi også tage stilling til, om det klienten ønsker ligger inden for vore etiske regler.

De studerende på Practitioner træningen kan arbejde individualterapeutisk, men behøver ikke nødvendigvis at gøre det. Man kan vælge alene at arbejde med undervisning/ konsultation dvs. med studerende i grupper. (Man kan også vælge at arbejde med børn).

Den skriftlige opgave, der danner grundlag for eksamination som afslutning på Practitioner træningen, kan således omhandle enten et individualterapeutisk forløb eller et undervisningsforløb. Uanset hvad denne afslutningsopgave beskriver skal den dog også omfatte beskrivelser af enkeltpersoners (enkelte elevers) forløb.

Optagelseskriterier

Ansøgere til Practitioner træningen skal opfylde følgende krav:

  • Pædagogisk, psykologisk eller sundhedsfaglig orienteret lang eller mellemlang videregående uddannelse – fx psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo-/fysioterapeut eller pædagog, eller dokumentation for tilsvarende niveau (som vil blive konkret evalueret).
  • Skal have mindst 3 års praktisk anvendelse af deres uddannelse eller anden relevant erhvervserfaring.
  • Skal kunne dokumentere en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper (fx fra erhvervsarbejde o.l. eller kursusbeviser for gennemførelse af relevante kurser mv.)
  • Et arbejde som giver ansøgeren mulighed for fortløbende at integrere færdigheder fra efteruddannelsesforløbet.
  • Modul 1 skal være gennemført – eller tilsvarende undervisning i Bodynamic systemet skal være gennemført på anden vis.
  • Merit i metodefag kan ske på tværs af uddannelser indenfor samme terapeutiske retning. Merit på teoretiske fag kan ske i den udstrækning undervisningen ikke gennemføres som en integreret del af metode undervisningen.
    Der kan kun ske merit fra uddannelser som Danmarks Evaluerings institut eller tilsvarende har fundet opfylder kvalitetskravene til psykoterapiuddannelser vedr. Uddannelsernes indhold.
  • Alder: mindst 25 år.
  • Udover ovenstående formelle kriterier lægger vi i ansøgningssamtalerne vægt på Nuværende livssistuation, personlig modenhed og økonomisk realisme.

Opfyldelse af optagelseskriterierne skal dokumenteres i skriftlig ansøgning.

Ansøgere bliver indkaldt til ansøgersamtale med 1-2 af lærerne. Først efter denne samtale afgøres det, om optagelse sker.

Klargøring i forhold til mulig dispensation

Bodynamic International’s uddannelser er efteruddannelser. Det betyder, at de som de fleste andre psykoterapeutiske uddannelser forudsætter, at de studerende har en relevant grunduddannelse først (lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter) – jf. ovenfor.

Vi dispenserer nogle gange for dette krav, hvis ansøgeren gennem erhvervserfaring eller andre aktiviteter har en væsentlig erfaring i arbejde med mennesker.

SPUD og Psykoterapeutforeningen har udarbejdet anbefalinger med hensyn til fortolkning af dispensationsregler, som også er vores udgangspunkt for den samtale der skal finde sted:

Ansøgere kan optages på dispensation ud fra en helhedsvurdering af den enkeltes kvalifikationer. Helhedsvurderingen sker med udgangspunkt i en gennemgang af ansøgerens forudsætninger på følgende områder:
1) alder 2) modenhed 3) erhvervserfaring 4) uddannelse 5) anden erfaring.

Dispensation gives til kandidater ud fra en vurdering af i hvilken udstrækning ansøgeren opfylder kravene på mindst tre af de opstillede områder.

  1. Alder

Ansøgeren er 30 år når uddannelsen påbegyndes

  1. Modenhed

Ansøgeren har gennem livserfaring udviklet en modenhed og viden, der kvalificerer til optagelse på studiet. Med udgangspunkt i dialog afgør uddannelsesstedet om ansøgeren har en veludviklet refleksion omkring egen livserfaring.

  1. Erhvervserfaring

Arbejde med andre mennesker i mindst 5 år indenfor fx ledelse, herunder Human Ressource, konsulentvirksomhed, registreret alternativ behandler eller lignende.

  1. Uddannelse

Ansøgeren har en lang eller mellemlang uddannelse og kan dokumentere et vist kendskab til relevante psykologiske og terapeutiske teorier.

Denne dokumentation opnås fx gennem tidligere terapeutiske uddannelser, intro-kurser på uddannelsesstedet af mindst 3 dages varighed, kurser ved universitet eller højere læreanstalt, voksenpædagogisk grundkursus, kurser på Folkeuniversitet eller Højskole, HF i psykologi.

  1. Anden erfaring

Fx U-landsophold eller ophold i udlandet af længere varighed, arbejde som plejefamilie, frivilligt socialt arbejde, ordinært højskoleophold, egen terapi og/eller supervision i arbejdsmæssige sammenhænge af rimeligt omfang.

SPUD og Psykoterapeutforeningens udgangspunkt var, at så mange som muligt skulle kunne komme ind på en uddannelse uden at diskvalificere uddannelsens niveau/indhold – og samtidig anbefalede de, at der kunne optages andre der ikke opfylder de formelle krav til optagelse svarende til max. 20% af de studerende på hvert hold. Dette %-tal stræber vi efter at overholde.

Hvis ovenstående er opfyldt vil færdige studerende kunne ansøge om, at blive individuelt medlem af Psykoterapeutforeningen i Danmark – og af EABP, European Association of Body-psychotherapy. Begge organisationer afgør suverænt om de vil anerkende den dispensation Bodynamic International har givet – samtidig med at de har større krav om terapi/supervision samt praksiserfaring.

Medlemsskab af Psykoterapeutforeningen eller EABP giver et fagpolitisk tilhørssted – og en faglig beskyttelse via et etikudvalg.

Kravet om optagelseskriterier som fundament for at blive psykoterapeut er blevet skærpet de sidste år som del af den fagpolitiske kamp for at få anerkendt psykoterapi som fag – adskilt fra psykologi og psykiatri. Denne kamp har foreløbig ført frem til at uddannelser der ønsker det, kan få kvalitetsvurderet deres uddannelse hos evalueringsfirmaet Reflektor – på baggrund af de kriterier der er udarbejdet af 3 ministerier.

 

Bodynamic fagets / emneområdets betegnelse

Punkterne 8.1-8.11 og 9.1-9.7 henviser til de emner der kræves af evalueringskriterierne

1. Terapeutiske teorier

  • Filosofi
  • Menneskesyn
  • Pædagogik og psykoterapi
  • 8.1 Bodynamics historie og udvikling i samfundsmæssig sammenhæng
  • 8.2 Psykoterapiens Historie
  • 8.5 Forståelse af teoriens implikationer for begreberne sundhed / sygdom
  • 8.6 Teori om Bodynamics mål, muligheder, begrænsninger
  • 8.7 Teori om psykoterapi processer
  • 8.9 Teori om Bodynamics psykoterapeutiske behandlingsforståelse
  • 8.10 Psykopatologi
  • 8.11 Metodik og empiri fra psykoterapi forskningen og i evidensbaseredde psykoterapimetoder mv.
  • 9.2 Anvendelses områder

2. Udvikling og personlighedsdannelse

  • 8.4 Teori om udvikling og personlighedsdannelse
  • Kognitiv udvikling, intelligens,
  • Nogle af de vigtigste elementer i BODYNAMIC SYSTEMET
    • Samhørighed og Værdighed
    • Livsforms analyse og livshistorie
    • Bodynamics Karakterstruktur, inkl kropslæsning
    • Jeg-funktioner
    • Jeg-aspekter
    • Ressourcer og Ressource opbygning
    • Kriser og Chok-Traumer (PTSD)
    • Peak-oplevelse
    • Bevidsthedsmodel
    • Instinkt-Emotion-Følelse
    • Dyrepsykologi

3. Teambuilding og gruppedannelse (og ledelsespsykologi)

  • Teori inklusive F8- teori, og Human Element
  • Praksis include f8 praksis og Human Element
  • Gruppeproces

4. Psykomotorisk anatomi

  • Bevægelsesanatomi knyttet sammen med Bodynamics viden om musklernes psykologiske tilknytning, Hands-On
  • 9.3 Undersøgelsesmetoder, Kropslæsning og BodyMap, (Livshistorie) Kriser

5. Kinestetisk læring / udviklingspsykologi

  • Jeg-Funktionernes (Udviklingsstier) dannelse gennem aldersfaser
  • Hjernens måde at danne koder – mulighed for at erfare ubevidste koder samt bevidstgøre og ændre dem
  • Ressourcer og ressource opbygning
  • Karakterstruktur og forsvarsmønstre – Imitation/spejling
  • Livshistorie aflæst i kroppen, Kroppens Livshistorie (fx karakterstruktur)

6. Kommunikationsteori og metode

  • 8.3 Bodynamics kommunikations model “Bodyknot”
  • Bodynamics Aktiv Sansning og Konfliktløsning
  • Rogers Aktiv Lytning, Gestaltterapi, anden teori
  • Kontakt, Kropslæsning, karakterstruktur i samspil
  • Pædagogiske teorier om kommunikation
  • Bodynamics forskellige berøringsmåder (“hands-on”)
  • Hvordan andre teorier ser på berøring i forhold til kommunikation
  • Bodynamic karakterteori og spejling/imitation

7. Teori og metode omkring terapiprocessen (Terapi træning)

  • 8.8 Relationer i psykoterapi (include overføring og modoverføring)
  • 9.1 Relevante behandlingsmetoder og teknikker indenfor Bodynamic
  • 9.4 Indikation og Kontraindikation
  • 9.5 Prognoser
  • Fra kontrakt til afslutning
  • Bodynamics 5 Terapiniveauer
  • Bodynamics Interview
  • Terapeutisk rum
  • Bodynamics teorier om berøring, og andres teorier
  • BodyMapping, Hypo- og Hyperresponsive muskler
  • Kropslæsning, kropssprog og berøringsformer

8. Etik

  • 9.7 Etiske Regler Jf. Psykoterapiforeningens regler og EABPs regler
  • Berøringsformer (Etik- og værdibegreber i behandling og i kollegiale forhold)
  • 9.4 Indikation og kontraindikation for berøring
  • 9.6 Evaluering og rapportering
  • Kontrakter

9. Terapi / selvrefleksion

  • Terapitræning på kurserne
  • Evaluering
  • Gruppeproces-dagene

10. Supervision

 

Mål og indhold for de enkelte fag / emneområder

1. Terapeutiske Teorier

De studerende skal have stiftet bekendtskab med de terapeutiske teorier der hører til dette fag, have opnået en grundlæggende Metaforståelse af psykoterapi (8.7) som sådan og af Bodynamic systemets menneskesyn og måde at arbejde med psykoterapi i særdeleshed, så de kan beskrive og delvis redegøre for dette.

De studerende skal forstå, at der er forskellige måder at arbejde med psykoterapi, have kendskab til og kunne angive forskellige begreber fra forskellige teorier, så de kan anvende, beskrive og redegøre for Bodynamic systemets muligheder og se de begrænsninger, der måtte være (8.6 – 8.9 – 9.2). Igennem uddannelsesforløbet øges kravene til forståelse af Bodynamic systemets begreber således, at disse i den afsluttende eksamensopgave kan indgå i det nødvendige analysearbejde.

Filosofien bag Bodynamic systemet skal de have kendskab til, ligesom til punkterne 8.1-8.2-8.5-8.10-8.11. Endelig er sammenhængen mellem pædagogik og terapi så vigtig, at de studerende skal kunne beskrive og anvende denne sammenhæng.

2. Udvikling og Personlighedsdannelse

De studerende skal opnå en bred forståelse for, hvordan mennesket udvikles fra fostertilstand op til voksenalder, og senere den 3. alder (gammel). Derfor er det vigtigt for os, at de studerende ikke alene læser teorier fra Bodynamic systemet, men også stifter bekendtskab med andre udviklingsteorier (8.4), og ser (og kan angive), hvordan de er lig med og forskellige fra vore teorier eller dem vi lægger os op ad.

Igennem Udviklingspsykologien får de studerende en præcis og bred forståelse for barnets udvikling motorisk, socialt, kognitivt og følelsesmæssigt samt også forståelse af hvordan disse emner hører sammen – på en sådan måde, at de kan anvende stoffet.

Denne anvendelse trænes i uddannelsesforløbet og undervejs trækkes nogle af aspekterne frem, så de kan beskrives i eksamensopgaver, der både skal indeholde beskrivelser af teorien, en redegørelse for forbindelsen med deres eget liv og en begyndende analyse af sammenhænge eller mangler på samme .

Dette punkt omhandler de vigtigst elementer i Bodynamic systemet.

Det er vigtigt at stoffet både læres ud fra vores system og at der tillige læses andre kendte teoretikere, som underbygger vore opfattelser.

Dette er især blevet muligt for os de seneste år, hvor hjerneforskere og teoretiske psykologer må opleve og erkende kroppens betydning for både vores sociale og intellektuelle muligheder (Ehlers, LeDoux, Damasio). Se også side 109 i EAPB’s besvarelse af 15 videnskabelige spørgsmål, hvor Bessel van der Kolk (tidligere leder af Det Internationale Traumesociety) bl.a. siger: “Body psychotherapy is the most effective way to treat trauma”.

Vedr. Punktet kriser, chok-traumer (PTSD) og Peak-oplevelser

De studerende skal stifte bekendtskab med, hvad chok-traumer er således, at de kan bringe klienterne ud af reaktioner fra “pludseligt” opståede chok-tilstande og at de kan anvende viden fra krise-situationer til at hjælpe klienter gennem eller ud af disse situationer – så de kan fungere konstruktivt indtil de kan sendes videre til en terapeut der kan arbejde med PTSD.

Peak-oplevelser skal de have stiftet bekendtskab med på egen krop så de kan beskrive og anvende denne model på klienter og elever.

3. Teambuilding og Gruppedannelse (og Ledelsespsykologi)

De studerende skal få en oplevelse af og forståelse for, hvordan en gruppe fungerer og hvad man kan gøre for at få den til at fungere optimalt, og hvordan man danner teams, der kan arbejde sammen om mange forskellige projekter.

Vores måde at arbejde med en veksling mellem praktik og teori gør det meget nødvendigt, at deltagerne kan arbejde i teams – og det er en af grundene til, at dette stof fylder så meget i træningen. Det forventes, at de studerende indlærer stoffet således, at de kan beskrive, hvordan stoffet indgår i deres egen udvikling og i deres egne elevers/klienters udvikling.

4. Psykomotorisk Anatomi

De studerende skal opnå en præcis fattelse og forståelse af det muskulære systems bevægelsesfunktion. Derfor er det nødvendigt at kunne de muskler, der undervises i, og musklernes præcise muligheder for at bevæge kroppen. Dvs. at de skal kunne angive, hvor musklerne udspringer og hæfter, beskrive hvordan disse sammentrækkes og udstrækkes og redegøre for hvilke kropsdele, der derved anvendes. Endvidere skal de studerende kunne angive om en muskel er hypo-, hyper- eller neutral responsiv. Det er også et mål, at de studerende gennem undervisningen lærer, hvordan disse muskler psykologisk set “træder ind” igennem opvækstens bevægelser, hvornår dette sker (aldersfaser) – og anvender denne viden i eksamensopgaver.

I dette fag (9.3) lærer de studerende også om barnets præcise motoriske udvikling og de psykologiske temaer, der er knyttet til dette. Denne viden medfører, at de studerende kan anvende en præcis kropslæsning og BodyMapping, hvilket medfører, at man som Bodynamic psykoterapeut ser de karakterstrukturer og Jeg-funktioner, der er involveret i problematikkerne. Denne sidste viden omsættes i en eksamens opgave, hvor de studerende skal beskrive og redegøre for deres egne problematikker og hvordan disse er blevet behandlet.

5. Kinestetisk Læring / Udviklingspsykologi

De studerende skal indefra kunne sanse samspillet mellem krop og udvikling – hvordan deres kroppe påvirkes udviklingsmæssigt eller hvordan deres udvikling påvirker deres kroppe. Sagt med andre ord kunne sanse og erfare de kodninger, de har dannet (skemaer) og hvordan de ved resourceoplevelse og -opbygning er i stand til at ændre disse kodninger (skemaer) – og de skal kunne beskrive sammenhængene. Her vil “kroppens livshistorie” bringe et anderledes perspektiv ind i læringen, samtidig med at karakterstrukturerne og forsvarsmønstrene, som især var lært under det 1. år, bliver genopfrisket og fornyet.

Det handler også om at kunne genopleve de oprindelige kodningssituationer, så de kan hjælpe klienter med at opbygge nye ressourcer og kodninger.

Vi tænker på, at læring er en dobbeltproces, hvor vi formes/påvirkes udefra og samtidig udvikler os indefra.

Det er en sådan dobbeltproces Fröbel (som mange bl.a. kender fra Fröbel-seminariet) havde i tankerne, når han talte om samtidig “at inderliggøre det ydre og yderliggøre det indre”.

6. Kommunikationsteori og metode

De studerende skal trænes til at forblive med tætheden i kommunikationsfeltet.

De skal være i stand til at etablere kontakt og blive i kontakt – også i et højt energi-niveau – at forblive kongruent og at “svare tilbage” eller “spørge ind” på en sådan måde, at klienter oplever sig set og oplevet og igennem det oplever mere af sig selv end de gjorde inden terapien. De skal også kunne rumme, at der er konflikter i luften og kunne handle i den pressede situation.

Tæthed indicerer også, at der skal kunne foregå berøring – hands-on – uden kontakten glipper, og berøring der går via imitation og spejling.

På en måde er dette det mest centrale i hele vores træning. Uanset hvilket felt vi arbejder med vil alle felter (1-10) være inddraget.

De studerende skal derfor mod slutningen af studiet kunne redegøre for og analysere, hvordan Bodynamic systemets kommunikationsmodeller indgår i egne forløb, i klientforløb og i undervisningssituationer samt kunne angive og beskrive andre kommunikationsteorier i forhold til samme situationer.

7. Teori og metode omkring terapiprocessen (terapitræning)

De studerende skal træne og forstå de angivne emner, teorier og metoder. Målet er at kunne anvende det i praksis og få det integreret, således at det ikke bare bliver oplevet som relevant viden, men også således, at de kan beskrive, redegøre og anvende stoffet – også hvor det indgår i nødvendige analyser.

8. Etik

De studerende skal blive klar over betydningen af den assymmetriske relation mellem Terapeut/klient, Behandler/klient og Underviser/elev – ikke bare ved at have læst regler og retningslinier, men ved at have fattet og forstået det på en sådan måde, at det bliver dybt integreret.

Etik er så vigtigt, at det både har tid for sig selv (dette punkt 8) og derudover er med i undervisningen, når der trænes metoder og praksis, og når der tales teori.

Herudover er det også et punkt, der altid er med i supervision, direkte eller indirekte.

9. Terapi / Selvreflektion

De studerende skal have egentid, opleve og sanse Bodynamic processen på egen krop. Målet er, at de studerende bliver bevidste om egne uhensigtsmæssige forsvar, at de bliver i stand til at mærke om og når, de glider ind i en overføring med terapeuten (og lærerne), så de selv kan gøre noget og komme ud af den.

Endvidere at de som terapeuter vil være i stand til at mærke, når de glider ind i en modoverføring, at de kan anvende denne og derved blive i stand til at komme ud af den.

Den udvikling de studerende forventes at gennemløbe skal delvis beskrives i en af eksamensopgaverne, for gennem redegørelsen at demonstrere, hvordan de forstår og ser sig selv i relation til Bodynamic systemets begreber og modeller.

10. Supervision

De studerende skal forøge deres Observerende-Jeg i en sådan grad, at de kan registrere hvad de “selv sender ud” af signaler (krop, verbalt, tone, gestik etc.), kan opleve, hvordan det indvirker på andre og kan registrere deres respons (krop, verbalt, tone, gestik etc.), for dermed at være i stand til at fordybe kontakten i stedet for at glide ud af den – eller for bevidst at formindske kontakten, hvis det er nødvendigt.

De skal kunne regulere kontakten mod en øget fordybelse eller en mere overfladisk kontakt, afhængig af situationen og hvad der vil være progressivt i “det nuværende øjeblik”.

Det er også gennem supervision, at supervisor kan observere om den Bodynamic studerende kan forstå og anvende Bodynamic systemets metoder og begreber efterhånden, som der undervises i det. Supervisor kan gennem vejledning hjælpe med at øge integrationen af undervisningsindholdet, så integrationen mellem praksis og teori øges indtil det ønskede niveau – et niveau der sikres gennem case-stories undervejs og afsluttende eksaminer.

Timetallene (omfang) fordelt på både fag, kurser
– og samlet omfang

Kat plus T og S, svarer til evalueringskriteriernes 4 kategorier

Foundation Træningen – det første år

 

Kursus 1 Foundation træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

terapeutiske teorier

4

1

2

karakterteori

21

1+4

4

3

3

teambuilding

2

1+4

5

1

6

kommunikation

7

1+4

1

7

terapitræning

2

1+4

1

3

8

etik

1

1

9

terapi / selvreflektion

10

2

(10)

10

supervision

8

3

(8)

I alt

55

 

Kursus 2 Foundation træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

2

karakterteori

18

1+4

3

3

teambuilding

2

1+4

5

2

4

psykomotorisk anatomi

2

1+4

1

5

kinestetisk læring

6

1+4

2

2

6

kommunikation

2

1+4

1

3

7

terapitræning

2

1+4

1

3

9

terapi / selvreflektion

12

2

(12)

10

supervision

11

3

3

(11)

I alt

55

 

Kursus 3 Foundation træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

2

karakterteori

27

1+4

5

3

3

teambuilding

1

1+4

3

5

kinestetisk læring

6

1+4

2

2

6

kommunikation

2

1+4

7

terapitræning

1

1+4

1

2

9

terapi

11

2

(11)

10

supervision

7

3

(7)

I alt

55

 

Kursus 4 Foundation træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

2

karakterteori

13

1+4

4

3

teambuilding

7

1+4

5

2

5

kinestetisk læring

3

1+4

1

1

6

kommunikation

7

1+4

1

1

7

terapitræning

2

1+4

1

3

8

etik – evaluering

2

4

9

terapi

12

2

(12)

10

supervision

11

3

(11)

I alt

55

 

Samlet timetal på Foundation træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

4

1

2

79

1+4

12

10

3

12

1+4

18

05

4

2

1+4

01

5

15

1+4

05

05

6

18

1+4

02

05

7

7

1+4

04

11

8

1

1

8

2

04

9

terapi

(45)

10

supervision

(37)

I alt

138

45

37

 

 

Practitioner Træningen, de tre sidste år

Da kurserne er ligeligt fordelt over 3 år, har vi ikke foretaget en sammentælling for hvert år.

Kursus 1 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

terapeutiske teorier

20

1

2

grundbegreber

14

1+4

4

1

3

teambuilding

10

1+4

1

4

psykomotorisk anatomi

14

1+4

9

terapi

5

2

(5)

10

supervision

1

3

(1)

I alt

64

 

Kursus 2 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

2

livshistorier B-elementer

6

1+4

26

2

3

teambuilding

1

1+4

2

4

4

psykomotorisk anatomi

1+4

1

5

kinestetisk læring

8

1+4

1

1

7

terapi træning

2

1+4

1

2

8

etik

2

1

9

terapi

30

2

(30)

10

supervision

10

3

(10)

I alt

64

 

Kursus 3 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

vores historie

4

1

2

livsformer

10

1+4

1

1

3

teambuilding

1

1+4

1

3

4

psykomotorisk anatomi

6

1+4

1

5

kinestetisk læring

15

1+4

1

2

6

kommunikation

2

1+4

2

7

terapi træning

6

1+4

3

4

8

etik

1

1

9

terapi

6

(6)

10

supervision

13

(13)

I alt

64

 

Kursus 4 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

pædagogik/psykoterapi

5

1

2

elementer

14

1+4

1

2

3

teambuilding

1

2

5

kinestetisk læring

9

1+4

3

1

6

kommunikation

7

1+4

1

3

7

terapitræning

3

1+4

1

4

9

evaluering

2

5

10

evaluering

3

2

9

terapi

12

(12)

10

supervision

14

(14)

I alt

64

 

Kursus 5 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

3

teambuilding

20

1+4

5

6

4

psykomotorisk anatomi

6

1+4

1

2

5

kinestetisk læring

12

1+4

2

7

terapi træning

2

1+4

2

4

8

etik

2

1

9

terapi

8

(8)

10

supervision

14

(14)

I alt

64

Kursus 6 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

evidensbaseret

8

1

3

teambuilding

1

1+4

1

2

4

psykomotorisk anatomi

17

1+4

5

kinestetisk læring

18

1+4

1

7

terapi træning, kontrakt

6

1+4

3

5

8

etik rapportskrivning

2

1

9

terapi

5

(5)

10

supervision

7

(7)

I alt

64

Kursus 7 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

terapeut teorier sund/syg

2

1

3

teambuilding, gruppeproces

11

1+4

8

3

4

psykomotorisk anatomi

8

1+4

5

kinestetisk læring

18

1+4

1

3

6

kommunikation

2

1+4

7

terapitræning

4

1+4

4

9

terapi

9

(9)

10

supervision

10

(10)

I alt

64

 

Kursus 8 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

teorier sund/syg

2

1

2

elementer, peak

11

1+4

2

3

teambuilding

5

1+4

1

3

4

psykomotorisk anatomi

5

1+4

4

eksamen

10

1+4

5

kinestetisk læring

7

1+4

5

7

terapi træning

3

1+4

4

8

etik

1

1

9

evaluering

2

4

10

evaluering

3

1

9

terapi

7

(7)

10

supervision

13

(13)

I alt

64

 

Kursus 9 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

psykopatologi /psyk.proces

14

1

3

teambuilding

4

1+4

1

5

kinestetisk læring

5

1+4

1

1

7

terapi træning

23

1+4

5

8

8

kontrakt, terapirum

2

1

9

terapi

7

(7)

10

supervision

9

(9)

I alt

64

 

Kursus 10 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

sygdom sundhed

6

1

1

1

2

elements

12

1+4

3

teambuilding

1

1+4

1

2

4

psykomotorisk

6

1+4

5

kinestetisk læring

6

1+4

2

6

kommunikation

6

1+4

7

terapitræning

14

1+4

2

2

8

etik

2

1

9

terapi

4

(4)

10

supervision

7

(7)

I alt

64

 

Kursus 11 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

2

elementer, kriser

18

1+4

2

3

teambuilding

1

1+4

1

2

4

kropslæsning psykmot anatomi

6

1+4

2

4

BodyMap eksamen

17

1+4

6

kommunikation

4

1+4

7

terapitræning

3

1+4

2

6

9

terapi

5

(5)

10

supervision

10

(10)

I alt

64

 

Kursus 12 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

diverse

19

1

2

personlighedsdannelse

7

1+4

3

teambuilding, ritualer

12

1+4

7

7

8

Evaluering

2

1

9

evaluering

2

4

10

evaluering

3

6

9

terapi

11

(11)

10

supervision

13

(13)

I alt

64

 

I alt Kursus 1- 12 Practitioner træningen

Fag

Antal timer

Kat plus

T

S

1

teorier

80

2

udvikling/personlighedsdannelse

92

3

teambuilding

67

4

psykomotorisk anatomi

100

5

kinestetisk læring

98

6

kommunikation

21

7

terapiproces

66

8

etik

14

9

terapi

109

10

supervision

121

teori/metode

538

109

121

kategori 1

94

kategori 1+4

444

kategori 2

109

kategori 3

121

I alt

768

timer inkl. T og S

 

Ekstra uden for kursus-træningen

9

terapi

80

10

supervision

80

Teori/metode 138 (foundation) + 538 (practitioner)

676 timer

Terapi ialt 45 (foundation) + 109 (practitioner) + 80 (udenfor)

234 timer

Supervision ialt 37 (foundation) 121 (practitioner) + 80 (udenfor)

238 timer

i alt 1148 timer

Færdighedstræning er i forbindelse med ovennævnte
Undervisningsplan Foundation træningen (FT)
1. år af 4-års træningen til Bodynamic Psykoterapeut

 

kursus 1-4 (hvert kursus af 5 dages varighed – internat)

(træningen kan også tages som eksternat over 1 år med 13 kurser á 2 dage pr. måned (to af kurserne er 3 dage), dvs. i alt 28 dage med „det samme indhold” fordelt herefter)

 

Litteratur (praktiske oplysninger)

Der vil komme enkelte korrektioner og tilføjelser til listen senere.

Artikler/bøger mærket med * er obligatorisk læsestof.

Artikler/bøger mærket med € kan købes fra Instituttet.

Alt markeret med ## er artikler/uddrag af bøger, som det kan være svært at fremskaffe. De foreligger i en mappe, som vil være tilgængelig for eleverne under uddannelseskurserne.

Artikler/papers med relevans til emnerne uddeles løbende.

Vi kan ikke kopiere dem til jer, da vi så kommer i strid med loven om copyright.

 

FT.1 henviser til Foundation Træning efterfulgt af nr. på delkursus (her Foundation Træning delkursus 1)

PT.1 henviser til Practitioner Træning efterfulgt af nr. på delkursus (her Practitioner Træning delkursus 1)

 

Litteratur – alle 4 delkurser (FT.1, FT.2, FT.3, FT.4)

 

* Tove Hvid: Kroppens fortællinger. Forlaget Modtryk, Århus, 1990. (FT.1, FT.2, FT.3, FT.4)

 

* Tove Hvid: Kroppens fortællinger i billeder. Forlaget Modtryk, Århus, 1992. (FT.1, FT.2, FT.3, FT.4)

 

* Bodynamics 1-års manual. Kreatik, 2007. (FT.1, FT.2, FT.3, FT.4)

 

Kursus 1 – Foundation Træningen – Indhold, formål og litteratur

  • Bodynamic-cirkus og -historie
  • Bodynamic-basisbegreber 9.1, 9.2, 9.7
  • Eksistensstruktur
  • Grænser
  • Bodyknot
  • Gruppeopdeling til træningsgrupper

Formål for FT-1

  • At få gruppen til at lære hinanden at kende og dermed skabe tryghed, herunder også at tale om etiske retningslinier i relation til dette uddannelsesforløb.
  • At give de studerende en forståelse af de primære modeller i Bodynamic Systemet og en grundlæggende forståelse af, hvordan Karakterstrukturerne dannes.
  • At præsentere de studerende for metoden til at lære at læse kroppe.
  • At give de studerende en forståelse af karakterstrukturen Eksistens herunder hudafgrænsning, samt fødslens betydning.
  • At give de studerende en indføring i Bodyknot-modellen (Bodynamic’s kommunikationsmodel) og hvordan denne kan bruges i terapi-forløb.
  • At danne træningsgrupper.

Litteratur

Eksistens-karakterstruktur

* Frank Lake: Uddrag af Clinical Theology. ## (FT.1, FT.2, FT.3, FT.4)

 

Grænser, kommunikation, historie og basisbegreber

* Erik Jarlnæs: Kunsten at løse knuder op, Kreatik, København,1994.

 

* Erik Jarlnæs & Lisbeth Marcher: The Bodyknot Model: A Tool for Personal Develpment, Communication, and Conflict Resolution, p. 205-226. In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004 €

 

* Steen Jørgensen og Lennart Ollars: Kropslig forankring i psykoterapeutisk arbejde. s. 15-28 i Psykologisk Set, 18. årgang, nr. 42, september 2001.€ (FT.1)

 

* Lisbeth Marcher:: Bodynamic Historie, paper, Kreatik, 2005.

Anbefalet litteratur:

Peter Bernhardt: Individuation, samhørighed og kroppens ressourcer: Et interview med Lisbeth Marcher. S. 20 – 32 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995.

Peter Bernhardt/Marianne Bentzen/Joel Isaacs: Waking the Body Ego. Part 1 & 2: (Bodynamic Analysis: Lisbeth Marcher’s Somatic Developmental Psychology). Psychomotor Development and Character Structure. Revised edition (Part 1 p. 131-160, Part 2 p.161-204). In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004. (primært Part 1)

 

Kursus 2 – Foundation Træningen – Indhold, formål og litteratur

  • Behovstruktur & demonstration
  • Autonomistruktur & demonstration
  • Gruppeproces
  • Kropslæsning 9.3

Formål for FT-2

  • At få de studerende til at forstå og fatte, hvordan karakterstrukturerne Behov og Autonomi dannes, og hvad der skal til for at bevare kontakten i kontaktsituationer.
  • At give de studerende forståelse af det personlige rums grænsedannelse, med stor vægt på egne oplevelser af eget rum.
  • At se på gruppeproblemer fra arbejdsgrupperne, træne terapeutfærdigheder og kropslæsning.

Litteratur

* Lisbeth Marcher, Erik Jarlnæs og Lennart Ollars: Fra afspænding til BODYnamic Analyse.

S. 8 – 19 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € Artikler kan købes fra Bodynamic International ApS (FT.2)

* Erik Jarlnæs: Kunsten at løse knuder op, Kreatik, København,1994. € (I Bodynamic’s Manual til Foundation Træning). Kreatik, 2007

* Frank Lake: Uddrag af Clinical Theology (udleveres)

* Konrad Lorenz: Hundeliv. Schultz, 5. oplag, 1974 (Afsnit: Borgfred samt Gitre og gærder)

* Afsnit om grænser i manualen.

* Artikel om spejlneuroner (udleveres)

Anbefalet litteratur

Maja Lisina: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødsel til skolealderen.Sputnik, København,1989 (læs afsnit – op til 3 år)

 

Kursus 3 – Foundation Træningen – Indhold, formål og litteratur

  • Viljestruktur & demonstration
  • Kærlighed/sexualitetsstruktur & demonstration
  • Kropslæsning 9.3
  • Gruppeproces

Formål for FT-3

  • At give de studerende forståelse og fatning af, hvordan karakterstrukturerne Vilje, Kærlighed-Seksualitet dannes, og hvordan man skal møde disse strukturer i kontaktsituationer.
  • At træne kropslæsning og gruppeproces.

Litteratur

* Peter Bernhardt: Individuation, samhørighed og kroppens ressourcer: Et interview med Lisbeth Marcher. S. 20 – 32 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € Artikler kan købes fra Bodynamic International ApS. (FT.3)

* Lisbeth Marcher: At være krops-psykoterapeut – og Bodynamic Systemet. Foredrag v/Hollands Psykologiforenings konference 1999. Kreatik, 2002. (FT.3)

Anbefalet litteratur

Maja Lisina: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen. Sputnik, København 1989 (læs afsnit – op til 5 år)

Gerda Boyesen: Masochism and Masochistic Energy – an Insight i Journal of Biodynamic Psychology nr. 3, 1982.

Konrad Lorenz: Bagsiden af spejlet, Schultz 1976.

Daniel Goleman: Følelsernes intelligens. København: Borgen, 1997.

 

Kursus 4 – Foundation Træningen – Indhold, formål og litteratur

  • Meningsstruktur & demonstration
  • Solidaritet/præstationsstruktur & demonstration
  • Kropslæsning 9.3
  • Gruppeproces
  • Evaluering plus eksamen
  • Afslutning

Formål for FT- 4

  • At forstå og fatte karakterstrukturerne Mening og Solidaritet/præstation, lære noget om teenageperioden, træne kropslæsning, gruppeproces og terapitræning
  • At gennemføre eksamen og evaluering

Litteratur

* Peter Bernhardt: Kunsten at følge struktur: Et interview med Lisbeth Marcher om BODYnamic-systemets rødder. S. 33-52 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € Artikler kan købes fra Bodynamic International ApS. (FT.4)

* F8 artiklen i manualen

* Virginia Wink Hilton: Working with Sexual Transference. i Bioenergetic Analysis. The Clinical Journal of the International Institute for Bioenergetic Analysis. Volume 3, nr. 1, Sommer 1987.

* David Boadella: Transference, Resonance and Interference. I Journal of Biodynamic Psychology nr. 1 og genoptrykt i David Boadella: Map of Character. Weymouth, 1978 (udleveres til fotokopiering)

Anbefalet litteratur

Maja Lisina: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødsel til skolealderen. Sputnik, København, (læs afsnit – op til 7 år)

Ulla-Britta Bruun. Førskolealderens psykologi. 3. udgave, Gyldendal 1990.

Jean Piaget: Barnets psykiske udvikling. Hans Reitzel, 1992 (slutningen af bogen – om kognitiv udvikling)

Erik Erikson: Identitet – ungdom og kriser. Hans Reitzel, København. 1992.

 

Undervisningsplan Practitioner træningen (PT)

kursus 1-12 (hvert kursus af 6 dages varighed – internat)

2.-4. år af 4-års træningen til Bodynamic Psykoterapeut

 

Litteratur – alle 12 delkurser

* Lisbeth Marcher og Erik Jarlnæs. Manual for Jeg-funktioner. Kreatik, 2005.

 

* Sonja Fich og Lisbeth Marcher: Psykologi og Anatomi. En manual om barnets udviklingsfaser og deres muskulære forankring. Bodynamic Institute, 1997. €

 

* Sonja Fich: Testmanual – Bodymap. Kreatik, 1997

 

* Todd R. Olson: A.D.A.M. Student Atlas & Anatomy. Williams & Wilkins, 1996 (spørg efter nyeste udgave).

 

* Andrew Biel: Trail Guide to the Body – how to locate muscles, bones and more

3 .ed., 2005. (sørg for at få 3. udg. hvor der også er plancher med muskler der arbejder sammen).Books of Discovery, Boulder, USA.

 

4 bøger der læses og præsenteres for medkursister i perioden

* Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium. Reitzel, 2000.

Aaron Antonovsky: Unravelling the Mystery of Health: How People Manage Stress and Stay Well. JosseyBass Viley, 1987.

 

* Antonio Damasio: Descartes fejltagelse 2001, Reitzel. (PT.1)

Antonio Damasio: Descartes’ Error. Papermac 1994

 

* Daniel Goleman: Følelsernes intelligens. Borgen, 1997.

Daniel Goleman: Emotional intelligence : why it can matter more than IQ. Bloomsbury, 1996.

 

* Daniel Stern: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel, 2005.

Daniel Stern: The interpersonal world of the infant. Karnac Books. 1998

 

Litteratur -delkursus 2-7

* Britta Holle: Normale og retarderede børns motoriske udvikling. Munksgård, 1971. (PT.2, PT.3, PT.4, PT.5, PT.6, PT.7)

 

* Bente Kjær: Motorisk og Perceptuel Udvikling 0-7 år. Eget tryk, København 1990. (Udleveres på uddannelsen). (PT.2, PT.3, PT.4, PT.5, PT.6, PT.7)

 

* Merete Holm Brantbjerg: Musklernes intelligens – om 11 Bodynamic Jeg-funktioner. Kreatik, 2006. (PT.2, PT.3, PT.4, PT.5, PT.6, PT.7)

Jeg-funktion 2. Holdning og positionering (PT.2)

Jeg-funktion 5. Virkelighedsopfattelse (PT.3)

Jeg-funktion 4. Afgrænsning (PT.3)

Jeg-funktion 1. Tilknytning (PT.4)

Jeg-funktion 6. Balance (PT.4)

Jeg-funktion 9. Personlig fremtræden (PT.5)

Jeg-funktion 3. Centrering (PT.6)

Jeg-funktion 7. Kognitive færdigheder (PT.6

Jeg-funktion 11. Kønsfærdigheder (PT.7)

Jeg-funktion 8. Energiopbygning (PT.7)

Jeg-funktion 10. Kontaktfærdigheder (PT.7)

 

Oversigt over Jeg-funktioner og tilhørende muskler 9.4
– fordelt på delkurserne 2-7

 

Jeg-funktion Antal muskler Muskler pr. kursus Muskler i altalle 7 kurser
Kursus 2 2 12 i alt 12
Kursus 3 5 + 4 19 + 4 i alt 23
Kursus 4 1 + 6 11 + 16 i alt 27
Kursus 5 9 6 i alt 6
Kursus 6 3 + 7 11 + 16 i alt 27
Kursus 7 11 +8 + 10 5 + 9 + 17 i alt 31 126
Kursus 8 Eksamen i bevægelses anatomi- hvor finder man musklerne og deres bevægelser med mere

 

 

Litteratur -delkursus 9-12

* Lennart Ollars: Fra amatør til mester. S. 58 – 93 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € (Artiklerne kan købes fra Bodynamic International ApS).

 

* Merete Holm Brantbjerg: Tag vare på dig selv som behandler. S. 94 – 104 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € (Artiklerne kan købes fra Bodynamic International ApS).

 

* Lennart OIlars: Supervisorspots. Bodynamic Institute,1998. €

 

* Jette Fogh: At komme til klarhed. Om bevidstblivelsesprocessen hos terapeuten.

S. 374-409 i Psyke og Logos nr. 16, 1995. ##

 

Kursus 1 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Bodynamic-grundbegreber

2. Anatomi-grundbegreber (bøgerne introduceres)

3. Ressourcer

4. Psykoterapiens historie

Formål for PT-1

At få de studerende til at lære hinanden at kende, danne arbejdsgrupper, blive indført i Bodynamic Systemet’s historie og grundbegreber, i psykomotoriske grundbegreber, at starte med at arbejde ud fra ressourcer og se tilbage på egen barndom ud fra resourceperspektivet, at blive indført i psykoterapiens historie, at træne anvendelsen af Bodyknot-modellen i terapi.

Litteratur

Bodynamic-grundbegreber

* Peter Bernhardt/Marianne Bentzen/Joel Isaacs: Waking the Body Ego. Part 1: (Bodynamic Analysis: Lisbeth Marcher’s Somatic Developmental Psychology). Core Concepts and Principles. Revised edition. Page 131-160 In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004 € (PT.1)

 

* Peter Bernhardt/Marianne Bentzen/Joel Isaacs: Waking the Body Ego. Part 2: (Bodynamic Analysis: Lisbeth Marcher’s Somatic Developmental Psychology). Psychomotor Development and Character Structure. Page 161-204Revised edition. In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004. (PT.1)

 

* Erik Jarlnæs: Grundtvig og BODYnamic – et historisk perspektiv. S. 53 – 57 i Erik Jarlnæs (red.): Betydningen af at høre sammen. Kreatik, 1995. € Artikler kan købes fra Bodynamic International ApS. (PT.1)

 

Psykoterapiens histore

* Geir Høstmark Nielsen & Anna Louise von der Lippe (red.): Psykoterapi med voksne. Fem synsvinkler på teori og praksis. Hans Reitzels Forlag, København: 1996. (PT.1: 1. del, s. 21-126)

 

* Lennart Ollars: Challenges on the way towards a common ground of body psychotherapy – Body psychotherapy versus the established areas of psychology. Lecture at EABP-konference 2001 the Netherlands. Trykt i EABPs Newsletter spring 2005

 

* David Boadella: Awakening sensibility, recovering motility. Psycho-physical synthesis at the foundations of body-psychotherapy: the 100-year legacy of Pierre Janet (1859-1947). ##
i International Journal of Psychotherapy, Volume 2, no. 1, May 1997. (PT.1)

 

* David Boadella: Somatic Psychotherapy: Its Roots and Traditions. ##

i Energy and Character, The Journal of Biosynthesis, Volume 21, nr. 1, April 1990. (PT.1)

 

* Jon Sletvold: I begynnelsen var kroppen…Kroppen i psykoterapi: teoretisk grunnlag og terapeutiske implikationer. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 2005, 42, side 497-504. (PT.1)

 

Kursus 2 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Etik

2. Livshistorier

3. Jeg-funktion 2 Holdning og positionering

Formål for PT-2

At indføre de studerende i regler og rammer i etik, og i den etik vi kræver i løbet af uddannelsen.

Træne i at se på egen livshistorie bl.a. ud fra at høre hinandens livshistorie og ud fra den kulturhistoriske skole, livsformer, samt ressourcer – inklusive at se de ressourcer, der er i alle karakterstrukturer.

At starte med at arbejde med psykomotorisk anatomi ud fra Jeg-funktionen Holdning og positionering samt at træne i at anvende Jeg-funktionen i terapi.

Litteratur

* Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium. Reitzel, 2000. (PT.2: kap. 2 s. 33-50)

* Carlos Castaneda: Don Juans lære. Rhodos, 1971. (PT.2: kap.1, s. 25-32)

* Erik Erikson: Barnet og samfundet. Hans Reitzel, København, 1983. (PT.2: s. 153-158, PT.7: s. 232-254, PT.9: s. 1-61)

* Debbie Ford: Din historie din styrke. Borgen, 2003. (The secret of the shadow. Harper Collins, NY). (PT.2)

Jeg-Funktion 2 Holdning og positionering

* Konrad Lorenz: Bagsiden af spejlet, Schultz 1976. (Behind the mirror. Harvest/HBJ, USA, NY, 1977. (PT.2: kap. 1, 8 ,9 og 13)

 

Kursus 3 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Bodynamic Basis Begreber

2. Livsformer

3. Jeg-funktion 4 Grænser

4. Jeg-funktion 5, Virkeligheds opfattelse

Formål for PT-3

At lære at udarbejde en kontrakt og skabe det terapeutiske rum, træne “aktiv sansning” som terapeutisk redskab, træne fattelse af vore forskellige terapiniveauer, score sig selv med hensyn til læringsstil, psykomotorisk anatomi, ud fra Jeg-funktionerne Grænser og Virkelighedopfattelse.

Litteratur

Basisbegreber

* Transactional Analysis Treatment. Kapitel 11, s. 217-240, i:

Stan Woollams & Michael Brown: The Total Handbook of Transactional Analysis. Spectrum Books/Prentice-Hall, Inc., Englewood Cliffs, NJ 07632: 1979. ##

 

Livsformer

* Anne-Dorthe Hestbæk: Forældreskab i det moderne samfund. i Dencik og Jørgensen (Red.) Børn og familie i det postmoderne samfund – side 159-177, Reitzel 1999. (PT.3)

 

* Thomas Højrup: Dannelsens dialektik – etnologiske udfordringer til det glemte folk. s. 417-420 + 273-304. Museum Tusculanums Forlag (Kbh Univ) 2002.

 

* Lone Rahbek Christensen: Arbejdsbegreber, familietyper og børn i tre forskellige livsformeri i Fremtider, om arbejde og uddannelse. s. 127-135, Forlaget Studie og Erhverv 1987. (PT.3)

 

* Konrad Lorenz: Bagsiden af spejlet, Schultz 1976. (Behind the mirror. Harvest/HBJ, USA, NY, 1977. (PT.3: kap. 8, s. 151-158)

 

Jeg-funktion 4 Grænser og Jeg-funktion 5 Virkeligheds opfattelse

* Alexander Lowen: Bioenergetik. København: Borgens forlag, 1988. (PT.3: afsnit om grounding)

 

* Daniel Stern: Det nuværende øjeblik – psykoterapi og hverdagsliv, Reitzel 2004. (PT.3: s. 89-145). (The present moment. Norton, 2004. (PT.3: p. 89-145))

 

* Konrad Lorenz: Hundeliv. Schultz, 5.oplag 1974, især s. 15-22, s. 32-48, s. 88-92 og s. 119-130. (PT.3: kap. 11, s. 97-101)

 

* Steen Jørgensen: Kulturelle grænser og nonverbal kommunikation. Internt notat, udleveres før kurset. (PT.3)

 

* Edward T. Hall: Den skjulte dimension. Menneskets opfattelse af og brug af rum. S. 11-31 + 46- 3 + 105-147. Nyt Nordisk Forlag, København, 1973.## (PT.3)

 

Kursus 4 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Spejle og Imitere

2. Jeg-funktion 1 Tilknytning

3. Jeg-funktion 6 Balance

4. Evaluering – aflevering af livshistorie/livsformsopgave

Formål for PT-4

At træne de studerendes bevidsthed omkring spejling og imitation, og egen tilstedeværelse som terapeut.

At indøve psykomotorisk anatomi ud fra Jeg-funtionerne Tilknytning og Balance, dernæst at fatte og indøve forskellene på instinkter, emotioner og følelser. Under dette også at træne terapeutfærdigheder i forhold de opgivne emner.

Sidste dag bruges på årsevalueringer, formålet er at lære give evaluering, og modtage evaluering fra medstuderende og lærere

Litteratur

Jeg-funktion 1 Tilknytning og Jeg-funktion 6 Balance

* Maurice Merleau-Ponty: Kroppens Fænomenologi. Det lille Forlag, 2000 (3.opl). (PT.4: kap. 1. s. 9-37, PT.5: kap.3 s. 41-103, PT.6: kap. 6 s. 137-169, PT.7: kap.5 s. 112-136)

Maurice Merleau-Ponty: Phenomenology of perception. Reprinted 2005. Routledge, 2005. (PT.4: chp.1. PT.5: chp.3. PT.6: chp. 6, PT.7: chp. 5)

 

* Konrad Lorenz. På talefod med dyrene. Schultz 7.oplag 1974. (PT.4: kapitlerne Salomons ring s. 79 – 91 og Gåsebarnet Martina s. 92-103 – evt. film om Lorentz fra TV1-2)

 

* David Chamberlain: Babyer husker fødslen. Kreatik, 1992. € (PT.4: s. 8-22)

 

* John Bowlby: En sikker base. Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser.

København: Det lille forlag, 2003, 5.opl. (PT.4)

 

Spejling go imitation

* Kjeldsen, Jensen, Borup, Marcher, Mortensen & Wiegaard: Kinæstetisk Læring blandt børn og voksne i daginstitutioner – forskningsprojekt, Århus Kommune (B&U) 2005. (PT.4)

 

* Nyere artikler – udleveres

 

Kursus 5 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Jeg-funktion 9 Personlig Fremtræden

2. Gruppeproces

Formål for PT-5

At arbejde med hele gruppen og arbejdsgrupper, så der bliver større fattelse af gruppeproces og konfliktløsning.

At indlære psykomotorisk anatomi i forhold til Jeg-funktionen Personlig fremtræden og træne terapiprocesser i forhold til dette emne.

Litteratur

Jeg-funktion 9 Personlig Fremtræden

* Maurice Merleau-Ponty: Kroppens Fænomenologi. Det lille Forlag, 2000 (3.opl). (PT.4: kap. 1. s. 9-37, PT.5: kap.3 s. 41-103, PT.6: kap. 6 s. 137-169, PT.7: kap.5 s. 112-136)

Maurice Merleau-Ponty: Phenomenology of perception. Reprinted 2005. Routledge, 2005. (PT.4: chp.1. PT.5: chp.3. PT.6: chp. 6, PT.7: chp. 5)

 

Gruppeproces

* Susanne Lauridsen, Erik Jarlnæs og Lisbeth Marcher:

“BODYNAMIC’s GRUPPEMODEL “F8″. For et velfungerende team.” Kreatik, 2005.

 

* Susanne Lauridsen, Erik Jarlnæs og Lisbeth Marcher: At sætte i bevægelse. En håndsrækning til projektmagere med ildsjæl. Kreatik, 2002.

 

* Lennart Ollars: Mulige veje til integration og konfliktløsning. Kreatik, 1994. I Bodynamic’s Manual til modul 1. Kreatik, 2002.

 

* Schutz’ Teori om gruppeudvikling. I Bodynamic’s Manual til modul 1. Kreatik, 2002.

 

* Peter Bernhardt: Changing character using the ressources of the group: An introduction to Systems-Centered Therapy. – udleveres

 

kursus 6 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Jeg-funktion 3 Centrering

2. Psykopatologi og Evidensbaseret forskning/empiri mm.

3. Jeg-funktion 7 Kognitive Færdigheder

Formål for PT-6

At indlære psykomotorisk anatomi i forhold til Jeg-funktionerne Centrering og Kognitive færdigheder samt træning i, hvordan man arbejder med disse Jeg-funktioner.

At de studerende får viden om psykopatologi og evidensbaseret psykoterapimetode

Litteratur

Jeg-funktion 7 Kognitive færdigheder og Jeg-funktion 3 Centrering

* Maurice Merleau-Ponty: Kroppens Fænomenologi. Det lille Forlag, 2000 (3.opl). (PT.4: kap. 1. s. 9-37, PT.5: kap.3 s. 41-103, PT.6: kap. 6 s. 137-169, PT.7: kap.5 s. 112-136)

Maurice Merleau-Ponty: Phenomenology of perception. Reprinted 2005. Routledge, 2005. (PT.4: chp.1. PT.5: chp.3. PT.6: chp. 6, PT.7: chp. 5)

 

* Espen Jerlang og Susanne Ringsted: Den kulturhistoriske skole. (PT.6: Vygotskij s. 278-290)

I Espen Jerlang m.fl. (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Reitzel, 3. udgave; 1999. 9. oplag, 2005.

 

* Vygotskij: Tænkning og sprog. Reitzel 1971, 3. oplag 1982. (PT.6: s. 92-123)

 

* Ulla-Britta Bruun: Førskolealderens psykologi. Gyldendal, 3. udgave, 1977, 8. oplag 1990 (PT.6: kap. 16 s. 181-200, PT.8: s.20-80, PT.9: 93-109)

 

* Ulla-Britta Bruun: Barns vekst og utvikling (norsk) Universitetsforlaget 1985, 2. utg. 1990. (PT.6: kap. 7: s. 127-132)

 

Psykopatologi og evidens

* Erik Simonsen: Det sårbare sind : om psykisk sundhed, sygdom og behandling, Gyldendal, 1. udgave 2003. (160 sider) (PT.6)

eller

* Aksel Bertelsen & Povl Munk-Jørgensen: De psykiatriske diagnoser, PsykiatriFonden, 2002 (100 sider). (PT.6).

eller

* Lars Sørensen: Særpræg, særhed, sygdom, Reitzel, 1996 (314 sider). (PT.6)

 

* Per Jensen: Forståelsesrammer for forskning i familieterapi. I Håkon Hårtveit og Per Jensen: Familien – plus en. Universitetsforlaget, 2004. (PT.6: kapitel 2 – udleveres)

 

Aletha Camille Bertelsen: Hvorfor kropspsykoterapeutisk intervention ikke bruges. En undersøgelse af Bodynamic systemets konsistens. Kvalitativ forskningsopgave. Københavns Universitet.

 

kursus 7 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Jeg-funktion 8 Energi opbygning

2. Jeg-funktion 11 Kønsfærdigheder

3. Gruppeproces

4. Jeg-funktion 10 Kontakfærdigheder

Formål for PT-7

At indlære psykomotorisk anatomi i forhold til Jeg-funktionerne Energiopbygning, Kontaktfærdigheder, Kønsfærdigheder.

Praktisk træning i terapeutfærdigheder relateret til disse Jeg-funktioner.

At afrunde gruppeprocessen fra forrige delkursus, inklusive at se på arbejdsgrupperne.

Litteratur

Jeg-funktion 11 Kønsfærdigheder

* Maurice Merleau-Ponty: Kroppens Fænomenologi. Det lille Forlag, 2000 (3.opl). (PT.4: kap. 1. s. 9-37, PT.5: kap.3 s. 41-103, PT.6: kap. 6 s. 137-169, PT.7: kap.5 s. 112-136)

Maurice Merleau-Ponty: Phenomenology of perception. Reprinted 2005. Routledge, 2005. (PT.4: chp.1. PT.5: chp.3. PT.6: chp. 6, PT.7: chp. 5)

 

Læs en af Reich bøgerne – vi anbefaler:

* Wilhelm Reich. Orgasmens funktion: den biologiske energis seksualøkonomiske grundproblemer. Rhodos, 1971.

 

Jeg-funktion 10 Kontaktfærdigheder

* Irene Oestrich: Selvværd og nye færdigheder. 1. bog Manual til dig i udvikling.Dansk Psykologisk Forlag 2004 (2.oplag). (PT.7 s. 65-121 i 1. bog)

 

* Erik Erikson: Barnet og samfundet. Hans Reitzel, København, 1983. (PT.2: s. 153-158, PT.7: s. 232-254, PT.9: s. 1-61)

 

* Grethe Refshauge og Svend Bak: Tætte Relationer. Århus Kommune B&U afd. 2001. (PT.7: 17-77 og 115-124)

 

Jeg-funktion 8 Energi opbygning

* Tor Nørretranders: Mærk Verden – en beretning om bevidsthed. Gyldendal, 2000, 3. udg. (PT.2 og PT.7: s. 257-298)

 

* Merete Holm Brantbjerg og Ditte Marcher, Marianne Kristiansen: Ressourcer i chokmestring. Kreatik, 2004. €

 

* Erik Jarlnæs & Josette van Luytelaar: The Therapeutic power of Peak Experiences: Embodying Maslow’s Old Concept, p 241-264 In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004 € (PT.7)

 

kursus 8 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Anatomi eksamen

2. Endarkenment

3. Udviklings psykologi + Karakterstrukturerne Eksistens og Behov

4. BodyMapping

Formål for PT-8

At gennemføre eksamen i psykomotorisk anatomi med de studerende.

At arbejde med teenage problematikker ud fra endarkenment (skygge)

Sidste dag bruges på årsevalueringer, formålet er at lære give evaluering, og modtage evaluering fra medstuderende og lærere

Litteratur

Udviklingspsykologi

* Gerda Boyesen: Masochism and Masochistic Energy – an Insight. ## i Journal of Biodynamic Psychology nr. 3, 1982. (PT.8)

 

* Ulla-Britta Bruun: Førskolealderens psykologi. Gyldendal, 3. udgave, 1977, 8. oplag 1990 (PT.6: kap. 16 s. 181-200, PT.8: s.20-80, PT.9: 93-109)

 

Endarkenment

* Kathleen Keating:The hug therapy book. CompCare Publ. ,1983.

Bodymapping

* Peter Bernhardt og Joel Isaacs. The BodyMap – a precise Diagnostics tool for psychotherapy, Bioenergetic Analysis. The Clinical Journal, Number 1. Spring 2000. pp 111-140. (PT.8 – PT.11)

 

Kursus 9 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. BodyMapping og Tolkning

2. Udviklings psykologi

3. Gruppeproces

 

Indhold uddybet

BodyMap -praksis og tolkning heraf 9.3

Terapitræning og supervision

Udviklingspsykologi + Karakterstrukturer Autonomi-Vilje-Kærlighed/seksualitet

Gruppeproces + terapi + Egenterapi-opgave

Arbejdsgrupper

Formål for PT-9

At træne test til basis bodymap og at tolke herudfra.

At se på udviklingspsykologi fra fosterperioden til 3 år, hvor nogle studerende for medstuderende og undervisere skal fremlægge en “fremmed” teori set i forhold til Bodynamic’s teorier.

At gennemføre en gruppeproces

Litteratur

* Erik Erikson: Barnet og samfundet. Hans Reitzel, København, 1983. (PT.2: s. 153-158, PT.7: s. 232-254, PT.9: s. 1-61)

 

* Alexander Lowen: The will to live and the wish to die. IIBA, New York, 1982.## (PT.9)

 

* Ole Schultz Larsen: Fem aldre – udvikling fra fødsel til pubertet. Systime, Århus: 1999. (PT.9: læs til 5 års-alder) – (PT.10: fra 6-års alder og frem)

 

* Ulla-Britta Bruun: Førskolealderens psykologi. Gyldendal, 3. udgave, 1977, 8. oplag 1990 (PT.6: kap. 16 s. 181-200, PT.8: s.20-80, PT.9: 93-109)

 

Kursus 10 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. BodyMap og -tolkning

2. Udviklings Psykologi

3. Krise

 

Indhold uddybet

BodyMap – praksis og tolkning heraf

Terapitræning og Egenterapi-opgave

Udviklingspsykologi + Karakterstrukturer Mening og Solidaritet/Præstation og Teenage

8.9 Psykopatologi

Krise

Arbejdsgrupper

Formål for PT-10

At træne test til basis bodymap samt tolkning af samme.

At forstå og indlære barnets udvikling fra Karakterstrukturerne Vilje, Kærlighed-Seksualitet og Mening set ud fra Bodynamic teori sammenholdt med fremmed teori og fremlægge for medstuderende og undervisere.

At arbejde med terapeuttræning.

Litteratur

Udviklingspsykologi

* Anton Makarenko: Vejen til livet. Sputnik, 1988. (PT.10)

 

* Erik Erikson: Identitet – ungdom og kriser. Hans Reitzel, København. 1992. (PT.10)

 

* Ole Schultz Larsen: Fem aldre – udvikling fra fødsel til pubertet. Systime, Århus: 1999. (PT.9: læs til 5 års-alder) – (PT.10: fra 6-års alder og frem)

 

* Jane Kroger: Identity In Adolescence. The balance between self & other. Routledge, Engl. 2004. (PT.10)

 

Psykopatologi

* Benjaminsen, Glenthøj, Bartels, Lindhardt: AKUT Psykiatri, FADLs forlag 2004 (PT.10: kap 19, s. 232-240, kap. 21 og 22, s. 257-269)

 

Krise

* Per Bech: Stress og livskvalitet, PsykiatriFondens Forlag, 1999. (PT.10)

 

* Bente Mørup: Om børns chok i hverdagen. Bodynamic Institute, 1993. € (PT.10)

 

* Steen Jørgensen: Karakterstrukturer, traumer og chok. Bodynamic Institute,1995. € (PT.10)

 

* Johan Cullberg: Krise og udvikling, Reitzel, 2003 (4. udg 8. oplag). (PT.10)

 

* Babette Rothschild & Erik Jarlnæs: Nervous System Imbalances and Post-Trraumatic Stress: A Psycho-Physical Approach. Bodynamic Institute, 1994.€ (PT.10)

 

kursus 11 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. BodyMap

2. BodyMap og -tolkning – Eksamen

3. Udviklings Psykologi

4. Modoverføring

 

Indhold uddybet

BodyMap – praksis og tolkning heraf

BodyMap Eksamen – kropslæsning

Terapitræning – kommunikation

Udviklingspsykologi – Teenage til Voksenalder

Modoverføring

Arbejdsgrupper

Formål for PT-11

At gennemføre eksamen i test til basis bodymap og tolkning af samme.

At beskrive udviklingspsykologi ud fra Karakterstrukturen Solidaritet/Præstation samt Teenagere ud fra Bodynamic og en fremmed teori, så integration bliver stor nok til at nogle studerende kan fremlægge det for medstuderende og undervisere.

At arbejde med terapeuttræning.

At arbejde med begrebet Modoverføring og dets konsekvenser for den enkelte terapeut/pædagog

Litteratur

Kommunikation

* Erno Metze og Jørgen Nystrup: Samtaletræning: håndbog i præcis kommunikation. Hans Reitzel, 2004.

 

Udviklingspsykologi

* Erik Erikson: Livsringen er sluttet. Hans Reitzel, København: 1983. (PT.11)

 

* Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Forlaget Bjerggaard, 2002 (PT.11)

 

* Menneskerettigheder en grundbog. Gyldendal, 1997 (PT.11)

 

* Bernard Lievegoed: Livskriser – livschancer. Menneskets udvikling mellem barndom og alderdom. Ankerhusgruppen 1988. (PT.11)

 

Overføring/modoverføring

* Virginia Wink Hilton: Working with Sexual Transference.## (PT.11, PT.12)

i Bioenergetic Analysis. The Clinical Journal of the International Institute for Bioenergetic Analysis. Volume 3, nr. 1, Sommer 1987.

 

* Glen O. Gabbard & Sally M. Wilkinson: Borderline-behandling og modoverføring.

Hans Reitzels forlag, 1996. (PT.11, PT.12)

 

* Anne Gray: Den terapeutiske ramme. København: Det lille forlag, 1996. (PT.11)

 

* Dorte Beck Frederiksen: Stol på mig. København: Dansk psykologisk Forlag, 1996. (PT.11)

 

Kursus 12 – Practitioner Træningen – Indhold, formål og litteratur

1. Afslutning

2. Etik

3. Evaluering

4. Præsenter et emne

5. Udviklingspsykologi – Voksenalder

 

Indhold uddybet

Etik

Evaluering, med deltagelse af supervisorer

Terapitræning og -proces, Afslutningsopgaver, Pædagogik 9.5

Præsenter et emne af egen interesse 10 min pr. elev.

Udviklingspsykologi – Voksenalder terapi træning

Farvel-dag til grupperne/(ritualer, evaluering)

Arbejdsgruppe

Formål for PT-12

At lære noget om den integrerede voksne og udviklingspsykologiske lære – Terapeuttræning i forhold til dette emne.

At arbejde med Etik i relation til overføring/modoverføring.

At de studerende får sagt ordentligt farvel, sat fokus på fremtiden og egen praksis i fremtiden.

Slutevaluering – egenevaluering i små grupper og evaluering fra underviser til den studerende.

 

At få hver elev til at fremdrage egne erfaringer om et emne (der allerede er gennemgået på de øvrige kurser) og som de har fattet speciel interesse for, samt fokusere disse erfaringer i en kort fremlæggelse, for at bidrage med et “originelt” bidrag til Bodynamic Systemet.

 

Litteratur

Etik

* Glen O Gabbard & Sally M. Wilkinson: Borderline-behandling og modoverføring.

Hans Reitzels forlag, 1996. (PT.11, PT.12)

 

* Virginia Wink Hilton: Working with Sexual Transference.## (PT.11, PT.12)

 

* Clower Southwell: The sexual Boundary in Therapy. ## (PT.12)

i Energy and Character. Volume 22, nr. 1, april 1991.

 

* Macnaughton, Bentzen & Jarlnaes: Ethical considerations in somatic therapies, page 79-90.

In Ian Macnaughton (ed): Body, Breath and Consciousness – A Somatic Anthology. North Atlantic Books, 2004. (PT.12)

 

* Jan Andreasen (red.): Tillid og Nærvær – etik og menneskesyn i terapi. Frydenlund, 1998. (PT.12)

 

* EABPs retningslinier. (PT.12)

 

* Psykoterapeut foreningens regler. (PT.12)

 

Undervisningsformer

 

Vi er meget optaget af, hvordan brugen af pædagogiske metoder, undervisningsformer (Clod) og didaktik (bl.a. problembaseret læring) kan hjælpe vore elever til at “ankomme” til et niveau som “Kompetent Udøver” efter 4 års træning (trin nummer 3 – af 5 – i Dreyfus modellen for menneskets læreproces, se B Flyvbjergs bog (1991) i litteraturlisten) – eller som “Den Veludddannede Svend” (trin nummer 3 – af 6 – i Lennart Ollars model for trin i en psykoterapeuts udvikling, se artiklen “Fra amatør til mester” af Lennart Ollars, 1995).

 

For at nå til dette 3. trin skal eleven have opbygget ressourcer vidensmæssigt, træningsmæssigt og personligt. Det vil sige, at den veluddannede svend har glæden ved at have tilegnet sig solide redskaber – den kompetente udøver kan prioritere og vælge et mål og opstille planer, samtidig med at det sker mere flydende og tilpasset den konkrete kontekst – med et personligt engagement.

 

Terapeutens balance mellem viden, autenticitet og kunnen

Ressourceopbygning er af vital betydning for vores menneskesyn og filosofiske holdning til terapiarbejdet. Hvad det indebærer at opbygge ressourcer kan læses andre steder i beskrivelserne, så i stedet vil vi inddrage Lennart Ollars’ måde at udtrykke det på:

 

Ollars spørger, hvad en terapeut har brug for som minimumsbagage for at kunne lave sit arbejde ordentligt (?)

I skriftet “Supervision -med kroppen som anker” svarer han, at han har brug for at 3 forhold er i orden:

“For det første har terapeuten brug for en værktøjskasse, for redskaber, arbejdsformer og tilhørende forståelsesmodeller, helst med et rimeligt sortiment og i hvert fald med nogle redskaber, han kender godt. For det andet har terapeuten brug for at være centreret i sig selv, at kunne sanse sig selv, at kunne mærke og følge egne reaktioner og at vide, hvad han tror på og mener. For det tredje har terapeuten brug for at kunne være klart tilstede i kontakt, han har med andre ord brug for kontaktfærdigheder, så han kan se og høre klienten ordentligt.”

 

autenticitet-viden-kontaktfuldhed-Cc-Lennart-Ollars

“Hvis en terapeutisk situation skal blive frugtbar, skal der så at sige være “liv” i alle tre poler i trekanten, og også helst en vis balance mellem polerne,” siger Ollars.

 

Undervisningsmæssige implikationer

Vores udgangspunkt er, at mennesket har nogle biologisk bestemte psykologiske grundfunktioner, som rummer nogle fundamentale læringsmåder. (Her er vi på linie med Howard Gardner og Steen Clod, se litteraturlisten. Denne forståelse ligger til grund for vores metodiske tilgang til at uddanne kompetente terapeuter.

 

Vi forstår kompetence som en dygtighed, der er bevidst, sprogsat, viljebestemt og stabil. Denne definition har vi fra Clod, som påpeger, at et kompetenceelement har 4 indholdsdimensioner nemlig:

  1. en faglig dimension
  2. en (psykologisk) funktionsmåde
  3. en kontekstdimension og
  4. en omfangsdimension som vedrører graden af tilegnelse.

Ved vellykket læring kan de biologisk bestemte læringsmåder omskabes til kompetencens funktionsmåde

 

“Kompetence” kan analytisk illustreres med en “Ollars”trekant (jf. ovenfor). Den kompetente terapeut har en klar selvopfattelse (pol 1:autencitet), en viden (pol 2) og en tilhørende kunnen (pol 3). Når kompetencen er tilegnet er der “liv” i alle trekantens poler.

En realistisk opfattelse af hvornår kompetencen kan sættes i spil er både afhængig af den situation terapeuten er i og mere personlige forhold som værdigrundlag og følelsesmæssige og kropslige reaktioner (pol 1). Modellen skal i denne sammenhæng forstås som en illustration af, hvordan det er muligt at skærpe sin kontakt til klienten (3) og samtidig bevare kontakten til sig selv(1) og sin professionalitet (2).

 

Disse udsagn fra Ollars svarer til vores beskrivelse af begreberne “viden, træning og det personlige”, som vi bl.a. bruger, når vi evaluerer studerende.

 

Viden svarer til “orden i værktøjskassen, kongruens og overblik. Vidensdelen omfatter proces viden (dvs. relevante teknikker og metoder) og indholdsviden (forståelsesmodeller og teorier).

 

For at tilgodese denne del præsenterer vi de studerende for struktureret basisviden med tilhørende sprog og faglige begreber (fx “karakterstrukturer” og “Jeg-funktioner”) og gennemprøvede analysemetoder (fx “Body-knotten”). Endvidere arbejder vi med “forelæsninger”, hvor de studerende får et helhedspræget overblik over et område (fx livsformer). De bliver således i stand til at skifte perspektiv fra det nære (min oplevelse) til det fjerne (opvækst, samfund). Dette understøttes af kritisk-analytisk, erkendelsesorienteret og ide-udviklende gruppedrøftelser, der bl.a. lægger op til de skriftlige opgaver, som de studerende skal udarbejde undervejs i studiet. Denne del af undervisningen evalueres ved hjælp af vidensspørgsmål.

 

Træning svarer til kontaktfuldhed, at kunne se og høre klienten, dvs. det er handlesiden.

Træningen er orienteret mod nærvær mellem mennesker – et fokus på den menneskelige kontakt som helhed. Dvs. at undervisningen er præget af opmærksomhed på følelser, kropslige signaler, kontaktprocesser og grænsesætning samt en række forskellige samtaleredskaber, der kan medvirke til at skabe en god social kontakt. I denne del af undervisningen kan evalueringen både være den studerendes indre oplevelser og underviser/medstuderendes feed-back på personlig væremåde.

 

Det personlige svarer til autenticitet dvs. at kunne mærke sig selv, at man kan reflektere, have et observerende-Jeg, have værdier, og kunne formulere dem, dvs. det kognitive lag er med heri.

Træningen i “at kunne mærke sig selv” er orienteret mod den studerendes indadvendte sansning og opmærksomhed på kropslige fornemmelser (fx opmærksomhed på eget velbefindende). Hensigten er bl.a. at mærke kropsligt, hvornår egen grænse er nået i nær kontakt med andre mennesker (fx “omsluttende og afgrænset kontakt”). Evalueringen er den studerendes subjektive udsagn om, hvad hun mærker.

Refleksion forstås her som den systematiske eftertanke.

 

Reflektion

Vi skelner mellem tolkning og refleksion. Tolkningen er den umiddelbare forståelse af det iagttagne. Vi træner at skille det iagttagne og det tolkede fra hinanden i vores kommunikationsmodel: Bodyknotten. Iagttagelsen kan underlægges en indholds/proces-refleksion dvs. hvad skete der eller hvordan skete det. Denne refleksionstype bruges kontinuerligt i undervisningen – bl.a. når vi beder de studerende om at melde ind om 1-2-3 ting de mener at have lært, og hvordan de evt. vil bruge det “derhjemme”.

 

Iagttagelsen kan også underlægges en grundlagsrefleksion dvs. en afdækning af, hvorfor det skete. Denne sidste refleksionsform handler om, at den studerende kan blive opmærksom på sine grundlæggende antagelser. Heri indgår ligeledes arbejdet med eget værdisæt og af den måde, hvorpå det rent faktisk sætter sig igennem det levede liv. Kendskab til egen biografi er også afgørende for, hvordan man møder andre. Når denne selvrefleksion anvendes præcist svarer det til, at den studerende arbejder med i sin egenterapi – og får opdagelser, indsigter og justeringer. Dette kendskab evalueres bl.a. gennem en af de større skriftlige opgaver på uddannelsen

 

Kognitive elementer

Som før omtalt er trekantsmodellen en analysemodel. I praksis veksler vi mellem de forskellige undervisningsformer, idet vi hele tiden skifter afhængigt af, hvad der sker i undervisningssituationen og hvad de studerende skal opnå. Selv om stoffet skal opleves på egen krop, og selv om det er meget følelsesinvolverende skal det hele forstås – der skal være en sammenhæng i det – begge veje. Så efter mange opgaver med sansninger og følelser arbejdes der videre på at få det kognitive element udfoldet. Hermed lærer de studerende, at stoffet hører sammen – og bagefter bliver det integreret i diverse modeller vi arbejder med (fx Jeg-aspekter, Jeg-funktioner og Karakterstrukturer).

 

Resume

I skriftet “Fra amatør til mester” – en model til beskrivelse af den psykoterapeutiske læreproces, primært baseret på erfaringer med efter- og videreuddannelse i kropspsykoterapi, omtales både læringstrin, og noget af den pædagogik vi bruger.

Se litteraturlisten – side 23. dette skrift vedlægges også som bilag.

 

Disse modeller af menneskers læreprocesser er meget interessante, om end vi siger at trin 3 er fint at slutte på efter 4 år – men vi tænker også længere, og derfor er det vigtigt at vide, at Dreyfus har trin 5 som det højeste (ekspert), og Ollars har trin 6 (Mester) som det højeste – og læser vi Flyvbjerg, viser det sig, at han indfører et trin 6 i Dreyfus modellen, der kun kan nås, når kroppen inddrages i læringen, hele organismen – og så minder det om Ollars model – samtidig med, at det peger i retning af vores erklærede mål og ønske for undervisningerne: at krop, psyke og kognition sammenkobles, og at “Kinæstetisk Læring” som begreb er et af midlerne hertil.

Egenterapi

Det individuelle terapiforløb foregår hos en certificeret terapeut, der er godkendt som uddannelsesterapeut i Bodynamic Systemet. Terapiforløbet er en vigtig del af uddannelsen. I det individuelle forløb kan den studerende få arbejdet med personlige temaer og karaktertræk samtidig med, at forløbet er en form for “lære-analyse”. Det er i den individuelle terapi den studerende oplever behandlingsformen i praksis, på sin egen krop og sin egen virkelighed.

Det er den studerendes ansvar (overfor uddannelsen) at få de nødvendige timer i et forløb. Et forløb svarer til 20-25 gange pr. år, dvs. aftaler ca. hver 14 dag. Egenterapiforløbet skal være på mindst 80 timer (á 45 minutter) – og de kan tages individuelt eller i gruppe. Mindst 60 timer skal tages individuelt og 20 timer kan være terapitimer i gruppe. “1 terapitime” = 45 minutter.

Egenterapi som er påbegyndt før Foundation Træningen/uddannelsesstart kan godkendes som en del af disse timer. Det forudsættes, at timerne har ligget i et forløb og er gennemført hos en godkendt uddannelsesterapeut. – Højst halvdelen af timerne kan ligge før uddannelsesstart og præcis hvor mange terapitimer, gennemført før uddannelsesstart, der kan godskrives, vil altid blive afgjort ud fra en individuel vurdering.

Det konkrete indhold i terapierne er den studerendes privatsag

Formålet med terapiforløbet er en karakteranalytisk bearbejdning af den studerende. En karakteranalyse/et systematisk karakteranalytisk arbejde kan finde sted, når den studerende er i en vis balance i sit voksne liv, når arbejde, netværk etc. fungerer rimeligt. Har den studerende været udsat for chok som giver anledning til posttraumatisk stress, skal der også arbejdes med dette.

I forbindelse med den årlige evaluering på uddannelsen rapporterer den studerende om omfanget og typen af sin terapi. Herudover er indholdet af terapien som tidligere nævnt, den studerendes “private” – med hvad og hvordan der arbejdes i terapien er en sag mellem terapeut og studerende. Den studerende afgør selv i hvilket omfang han eller hun ønsker at dele oplevelser fra terapien med hold-kammerater og lærere. Terapien foregår med andre ord i et “lukket terapeutisk rum”. Terapeuten har tavshedspligt, og der foregår ingen kommunikation mellem terapeut og undervisere/uddannelsesansvarlige om terapiernes indhold, ligesom terapeuten heller ikke på nogen måde deltager i evalueringen af den studerende.

Dette udelukker selvfølgelig ikke at lærere på uddannelsen kan anbefale en studerende at arbejde med specifikke temaer.

Uddannelsen har ved forløbets start godkendt terapeuten, og denne kender uddannelsens opbygning og de krav uddannelsen stiller til den studerende, men terapeuten afgør suverænt – sammen med den studerende, hvorledes den studerendes individualterapeutiske proces skal foregå. Herunder også om det er hensigtsmæssigt at arbejde noget af tiden i en gruppe.

Uddannelsesterapiforløbet gennemføres normalt hos én og samme terapeut. Terapeutskift kan ske i enkelte tilfælde, fx hvis en studerende får stærkt brug for at arbejde med en terapeut af modsat køn (skift fra mandlig til kvindelig terapeut eller omvendt). I tilfælde af skift vil terapeutens vurdering være særdeles afgørende. Beslutningen træffes af terapeut og studerende og ikke af uddannelsen, selvom uddannelsens lærere formentlig vil have synspunkter. Uddannelsen skal informeres.

Ved forløbets afslutning forventes den studerende dels at have omfattende kendskab til egne karakterologiske særpræg dels at disse er bearbejdet i en grad så han/hun kan arbejde afklaret med andres problemstillinger. Det er i denne forbindelse uddannelsens afgørelse, hvornår de 80 timer er “nok” – altså om der kræves flere timer.

Eksaminer

Vi underviser således at stoffet indlæres på forskellige niveauer, afhængig af vores vurdering af stoffets betydning for at kunne opfylde de opstillede mål:

 

De studerende skal

A. have kendskab til stoffet

B. kunne angive noget faktuelt fra stoffet

C. kunne foretage en beskrivelse af et indhold

D. kunne redegøre for forbindelser og sammenhænge i stoffet, – og

E. kunne analysere det materiale de har arbejdet med.

 

De 7 eksaminer

1. Som afslutning på 1. år – Foundation – er der en skriftlig eksamen med et antal spørgsmål der tester de studerendes viden om stoffet, primært om Karakterstrukturerne, men også om andre emner, inklusive kommunikationsmodellen Bodyknot. Kan de studerende angive og beskrive indholdet i modeller og begreber. Intern eksaminator. Opgaven bedømmes til bestået eller ikke bestået.

 

2. Som afslutning på 2. år afleveres en skriftlig opgave, ca. 15 sider, hvor de studerende skal vise, beskrive og redegøre for begreberne i Livsformsanalysen set i relation til sig selv og til tidligere generationer – hvor forældregenerationen er den vigtigste. De studerende skal også inddrage overvejelser om betydningen af livsformerne for de ressourcer og mangler, de har i dag. Intern eksaminator. Opgaven bedømmes til bestået, ikke bestået, – og sådan, at der enten skal skrives en helt ny opgave eller den studerende bliver bedt om at supplere med noget bestemt afhængig af manglernes karakter.

 

3. Som afslutning på 3. år er der en praktisk eksamen i psykomotorisk anatomi. Den studerende trækker en seddel, hvorpå der er angivet et antal muskler.

Den studerende skal angive og beskrive hvor disse muskler udspringer og hæfter, hvordan de kan bevæges, hvilke kropsdele der bevæges, hvordan de trænes, hvilke bevægelser et barn vil bruge musklerne til.

Intern eksaminator. Ekstern censor. Bestået eller ikke bestået afhængig af evnen til korrekt at angive og beskrive 10-15 forskellige muskler.

 

4. I løbet af 4. år, senest efter 3 1/2 år skal der afleveres en skriftlig egenterapi-opgave, 20 sider, hvor den studerende beskriver og redegør for ca. 1/2 års sammenhængende terapiforløb (valgt ud af det tidsrum, hvor den studerende har gået i egenterapi). Af opgavebesvarelsen skal det fremgå, hvordan den studerende forstår Bodynamicteorien i forhold til sig selv og hvordan den studerende har forandret sig, beskrevet ved eksempler, hvor krop og muskler er konkret inddraget.

Intern eksaminator. Ekstern censor. Opgaven bedømmes til bestået, ikke bestået, og sådan, at der enten skal skrives en helt ny opgave eller den studerende bliver bedt om at supplere med noget bestemt afhængig af manglernes karakter.

 

På kursus 11 på 4. år er der 2 eksaminer, en praktisk og en mundtlig.

 

5. Den første eksamen skal teste de studerendes evner til i praksis at kunne “teste”, dvs. udføre en Basis BodyMap og angive musklernes grader af hypo-, hyper- eller neutral responsivitet. Intern eksaminator. Ekstern censor. Bestået eller ikke bestået

 

6. Den anden eksamen er mundtlig. Den studerende trækker en seddel, hvorpå en case er beskrevet. Terapikontrakt, nutidslivshistorie og en kort fortidshistorie udleveres sammen med en Basis BodyMap. BodyMappen læses og analyseres og der redegøres for ressourcer og problemer. De øvrige oplysninger analyseres og en behandlingsplan foreslås med begrundelse set ud fra Bodynamic’s teorier og modeller. En prognose opstilles. Intern eksaminator. Ekstern censor. Bestået eller ikke bestået.

 

7. Afsluttende opgave (se senere)

Den sidste eksamen består af en skriftlig del og en mundtlig del. Intern eksaminator og Ekstern censor og karakter efter 12-skalaen. Skal være afleveret senest 2 år efter afsluttet uddannelse.

Opgave om livshistorie

Den studerende skal aflevere en skriftlig opgave om sin livshistorie efter undervisningen i Livsformer. Opgaven vurderes til bestået/ikke bestået. Opgaven skal være afleveret og godkendt inden den studerende indstilles til eksamination.

Opgave om eget terapiforløb

I sidste del af uddannelsesforløbet skal den studerende skrive en opgave om sit individuelle forløb i terapi. Denne opgave skal vise, at den studerende har indsigt i sine egne karakterstrukturer og er i stand til forståelsesmæssigt at se og rumme sin egen proces og virkelighed. Opgaven evalueres af to personer, dels af en af uddannelsens lærere, dels af en ekstern censor (en terapeut der er tilknyttet Bodynamic), som ikke kender den pågældende elev. Den studerendes supervisor og supervisor for den studerendes terapeut vil ikke være en af disse.

Arbejdsgrupper

Imellem uddannelseskurserne bruger de studerende en del tid i arbejdsgrupper, hvor de øver anatomi og psykologisk muskelfunktion, træningsøvelser, terapitræning, færdighedstræning, drøfter teori og modeller og har øvrig kollegial udveksling. Deltagelse i disse arbejdsgrupper er obligatorisk, der sker her megen vigtig forberedelse, integration og træning ligesom de studerende også lærer meget af at følge hinandens faglige og personlige proces.

Supervision

Supervision foregår hos en supervisor i Bodynamic Systemet godkendt af uddannelsen. Ideelt set skal supervisor ikke være lærer på uddannelsen, men dette krav kan vi ikke altid imødekomme fuldt ud.

Supervisionstimerne er en vigtig del af uddannelsen ved Bodynamic International. Det er i disse timer den studerende får en væsentlig del af sin vejledning og støtte i at anvende metoderne i Bodynamic Terapi på klienter og grupper. Supervisor er én af de to personer, som er med til slutevaluering af den studerende før eksamination.

Uddannelsen stiller en række formelle krav til supervisionen. Eleven skal have modtaget minimum 80 supervisionstimer fra eksamineret supervisor. De 40 er på egne sager. Hertil kommer 3 timers videosupervision – på en 2 timers videooptagelse.

Af de 40 supervisionstimer skal 20 timer være med supervisor alene og 20 timer i gruppe.

Herudover skal den studerende deltage i mindst 40 timer i små grupper (2-4 deltagere), hvor andre får supervision hos samme supervisor. Mindste 20 timer skal overværes på medstuderendes supervision. “1 supervisionstime” = 45 minutter.

Den del af supervisionen der foregår i små grupper skal ske sammen med andre, som er i samme uddannelse og i målrettet forløb med henblik på eksamination.

Supervisionen skal ligge i et forløb. Er der længerevarende afbrydelser i forløbet, eller er den studerende uøvet som terapeut må forlængelse forventes.

Supervisionen er et af de steder, hvor den studerende kan vælge en specialisering, idet timerne kan anvendes alene til supervision på individualterapi med voksne, arbejde med børn eller helt eller delvist på arbejde med grupper.

Psykomotorisk eksamen

Efter de første 7 delkurser på Practitioner træningen, skal den studerende op til en udvidet mundtlig psykomotorisk anatomieksamen.

Den studerendes færdigheder vurderes til bestået eller ikke bestået.

Selvevaluering og evaluering undervejs i uddannelsesforløbet

At den studerende får udviklet en præcis selvevaluering, hvad angår såvel personlige færdigheder som faglige og samspilsmæssige færdigheder er en vigtig del af uddannelsen. En præcis selvopfattelse er en af forudsætningerne for at kunne fungere konstruktivt med andre, både privat og i særdeleshed også som terapeut eller underviser.

Undervejs gennem uddannelsesforløbet udvikles færdighed i at vurdere sig selv på flere måder. En del trænes i forbindelse med færdighedstræning, herunder terapitræning og gruppeundervisningstræning under direkte supervision på uddannelseskurserne. En del trænes i samarbejdet med supervisor.

Endelig gennemføres der igennem uddannelsen en årlig evalueringsproces, som omfatter selvevaluering og evaluering fra og dialog med lærerne.

Øvrige krav inden den afsluttende eksamen

Den studerende skal inden eksamination have haft mindst 4 forløb som terapeut eller underviser i Bodynamic psykoterapi med i supervision.

Inden eksamination skal den studerende ca. midtvejs i supervisionsforløbet medbringe ét terapi eller undervisningsforløb på video minimum 2 timers varighed. Denne gennemses og drøftes med supervisor i mindst 3 timer. Den studerende skal være indstillet på, at supervisor kan forlange/anbefale at se yderligere videoklip eller høre lydbånd. Istedet for video kan supervisor overvære en terapisession eller en undervisningssession.

Det er lærergruppens og supervisors vurdering om den studerende – efter fuldført uddannelse og opfyldelse af ovenstående krav – kan indstilles til eksamination.

Det generelle krav er, at den studerende har bearbejdet eller fået indsigt i sine egne karakterstrukturer i en sådan grad, at disse ikke griber forstyrrende ind, når den studerende arbejder som terapeut.

Både en almen terapeutkompetence, dette at den studerende har forholdt sig til alle karakterstrukturer og Jeg-funktioner som terapeut, og den nævnte grad af personlig klarhed, må være fremgået af supervisionen. Ligeledes må det være fremgået, at den studerende bruger den teori og de arbejdsmetoder, som indgår i Bodynamic Psykoterapi.

Afsluttende skriftlig opgave

Inden den studerende af supervisor kan indstilles til eksamination, skal der være afleveret yderligere én afsluttende skriftlig opgave, denne gang om et forløb, hvor den studerende er terapeut eller underviser – omfang 25-30 sider.

Denne opgave danner grundlag for slut-evalueringen op til eksaminationen.

Opgaven vil således først blive endeligt behandlet efter at øvrige krav er opfyldt:
beståede eksaminer, det nødvendige antal terapi- og supervisionstimer, andre opgaver skrevet og godkendt etc.

Opgaven vurderes af supervisor (eksaminator) og ekstern censor, som drøfter opgave og feedback med eleven. Såfremt opgaven besvares og forsvares tilfredsstillende (efter 12-skalaen) har den studerende bestået sluteksamen og må anvende titlen: Certificeret Bodynamic Psykoterapeut.

Det normale vil være eksaminering 1-2 år efter forløbets afslutning, og de studerende forventes at afslutte studiet med eksamination senest 6 år efter starten.

Eksamensdispensation

Hvis den studerende afslutter sin uddannelse med eksamination senere end 6 år efter starten skal den studerende påregne, at uddannelsen stiller krav om opdatering omkring nyudviklede arbejdsmetoder eller teori indenfor Bodynamic Analyse og Psykoterapi før eksamination vil blive godkendt. Der skal søges dispensation.

Deltagelse i andre terapiforløb / uddannelsesforløb samtidig med deltagelse i efteruddannelsen til Bodynamic Psykoterapeut

Det er en hovedregel, at den studerende ikke kan gå i anden terapeutisk behandling eller uddannelse samtidig med uddannelsen til Bodynamic Psykoterapeut.

Hvor grænserne går for anden terapeutisk behandling er uddannelsesterapeutens skøn. Terapeuten afgør om ønsker om anden behandling er et forsøg på at slippe energien ud af terapiprocessen eller en mulig relevant støtteproces.

Hvis den studerende ønsker at deltage i andre uddannelsesmæssige aktiviteter afgøres spørgsmålet i dialog med uddannelsens lærere. Hovedreglen ‘ikke anden uddannelse’ er ikke en nedvurdering af andre metoder eller arbejdsformer. Men alene baseret på erfaring om, at man lærer et system bedst ved at koncentrere sig om dette ene i en længere sammenhængende periode. Hertil kommer, at forskellige systemer arbejder ud fra forskelligt menneskesyn og pædagogisk metode. Ud fra vores viden og erfaring kan det derfor være decideret skadeligt samtidig at deltage i uddannelse i systemer, hvis menneskesyn og pædagogiske metoder afviger på helt væsentlige områder.

 

Erik Jarlnæs – Uddannelsesleder

Copyright © 2008 Bodynamic International ApS | Alle rettigheder reserveret / All rights reserved | Forbehold for trykfejl og ændringer |  Tlf: (Int.+45) 2041 0123  |   bodynamic@bodynamic.dk