Om Bodynamic

Bodynamic – Somatisk psykoterapeutisk og analytisk system – er en banebrydende metode indenfor somatisk udviklingspsykologi og psykoterapi der integrerer forskningen i børns psykomotoriske udvikling, kognitiv psykoterapi og hjerneforskning med særlig vægt på samhørighed og sunde forhold. Den menneskelige krop er integreret i terapien gennem præcis viden om de forskellige psykologiske funktioner der knytter sig til hver enkelt muskel, baseret på 30 års systematisk forskning i børns udvikling og psykoterapeutisk behandling af voksne klienter.

Et fundamentalt koncept i Bodynamic-systemet er musklernes spændinger i forbindelse med indlejringen af de stærke sanselige oplevelser igennem barnets udvikling, en tilstand der kaldes overspændthed. Omvendt kan muskler under andre omstændigheder blive slappe og lamme, ude af stand til at reagere på stimuli, denne tilstand kaldes underspændthed. Lisbeth Marcher og hendes kollegaer fandt at de enkelte muskler og deres beslægtede musklers tilstand, korresponderede med begivenheder i specifikke stadier af menneskers udvikling i gennem barn- og ungdommen, samt bestemte ego-fuktioner.Hver muskel i en bestemt udviklingsfase korrelerer med en bestemt psykologisk funktion. Med udgangspunkt I denne viden dannede Bodynamic holdet to modeler der bliver benyttet som psykoterapeutiske værktøjer I praksis:

Bodynamic karakterstrukturerne og Bodynamic Jeg-funktionerne (Som du kan læse mere om her på hjemmesiden).

En anden unik egenskab ved Bodynamic systemmet er dets fokus på at opbygge ressourcer som fundament for indre sikkerhed. En kvalificeret terapeut uddannet i denne diciplin, kan slå fast hvilke alders-relaterede ressourcer en klient skal indlære, og dernæst arbejde med specifikke bevægelser der aktiverer de relevante muskler, tilhørende den pågældende udviklingsfase.

Når en person genfinder en glemt indre ressource eller udvikler nye, vil vedkommende have en dybere indsigt og success med tilgangen til sine traumatiske oplevelser. Opbygningen af ressourcer og indsigt, gør også personen i stand til at søge fremad med en meget bredere pallet af muligheder i livet.

Den grundliggende tese i Bodynamic-systemmet er at mennesket er et social væsen, motiveret af et dybt ønske om kontakt og forbindelse til andre, uden at tabe sin stolthed og værdighed, en søgen efter hvad Lisbeth Marcher kalder samhørighed.

Psykiske problemer har ofte rod i afbrydelsen af samhørighed, noget som klienten har oplevet i et eller flere stadier igennem barndommen. Barnets udvikling er en fascinerende og kompleks process. Sammen med de normale fysiske milepæle, såsom at sidde, kravle og gå, går barnet også i gennem flere stadier af psykisk og følelsesmæssig udvikling – I princippet en transformation, der er drevet primært af barnets ønske om at være i samhørighed med andre og verden omkring sig. Som en konsekvens af dette er barnets udvikling formet af det stress og trauma (sædvanlige og usædvanlige) det matte opleve gennem opvæksten. Når barnets ønske om samhørighed bliver afbrudt, medfører frustrationen at det danner forsvarsmekanismer der kan observeres i bade krop og personlighed. I den videre udvikling danner disse basis for fremtidige mønstre indenfor mellemmenneskelige relationer, hvilke ofte danner nye forsvarsmekanismer.

Bodynamic systemmet arbejder ud fra den præmis, at forsvarsmekanismerne tjener et nødvendigt formal og er ikke let-nedbrydelige. Disse kan være smertefulde, men repræsenterer stadig kreative overlevelsesstrategier. Omfavnelsen af dette faktum tillader os at holde af os selv og den made vi er på – fremfor den måde vi “burde være”. Når klienter føler sig støttet og får oplevelsen af nye sunde relationer, kan de danne nye ressourcer og ikke længere være nødsaget til at antage forsvarspositioner, og dermed slippe disse helt naturligt.

OM BODYNAMICS NØGLEBEGREBER: SAMHØRIGHED OG VÆRDIGHED

I Bodynamic analysen er man bevidst om det konstante sammenspil, og den delikate balance, i mellem samhørigheden på den ene side og den enkeltes værdighed på den anden side.

Karakterstrukturernes udvikling udspringer af barnets dybe trang til at have størst mulig samhørighed med de centrale personer i dets liv, nogen gange på bekostning af dets værdighed. I første person: ”Ligeså vel som jeg kan fastholde eller afbryde samhørigheden, kan jeg enten fastholde mine værdighed eller give afkald på den. For at fastholde min egen værdighed i interaktionen med andre, må jeg respektere mig selv således at min måde at være på, mine følelser og mine handlinger er i overenstemmelse med mit autentiske jeg; mine faktiske behov, impulser, præferencer, ønsker og holdninger. Måden jeg mister min værdighed på, er når interaktion med en anden person(er) bliver for stor en udfordring for mig, og jeg når til et punkt hvor jeg må flytte mig fra denne kontakt, afbryde forbindelsen, men alligevel ikke gør det. I stedet fastholder jeg den, og giver afhald på min værdighed.”

Bodynamics karakterstrukturmodel er – blandt andet en encyclopædi over karakterstruktur positioner der forklarer hvorfor en person vil fastholde forbindelsen på bekostning af værdighed, i en situation vedkommende ikke kan tolerere. Afbrydelsen og dens konsekvenser er alligevel for intimiderende og afkald på værdigheden er dermed det mest attraktive af de to uønskede valgmuligheder.

Omvendt har enhver person på et givent tidspunkt trukket sig selv fra kontakt der var for udfordrende, i et forsøg på at fastholde sin værdighed. Hvilket også forklarer en ekstrem tilstand man kan observere: Ingen samhørighed, men meget værdighed, i total ensomhed.

Bodynamic systemmet prioriterer det bevidste valg om interaktioner og vores måder danne kontakt på, så man ikke går på kompromis med sin intergritet og værdighed for kontaktens skyld alene. Man lærer at etablere og fastholde en balance som inkluderer den tætte kontakt med andre, samtidigt med at man ærer sig selv ved at fastholde ens værdighed.

Dette citat fra Martin Luther King forklarer denne opfattelse:

In a real sense all life is interrelated. All men are caught in an inescapable network of mutuality, tied in a single garment of destiny. Whatever affects one directly affects all indirectly. I can never be what I ought to be until you are what you ought to be, and you can never be what you ought to be until I am what I ought to be. This is the interrelated structure of reality.