Grundlæggere

Lisbeth Marcher er grundlægger af Bodynamic systemet og Bodynamic International i samarbejde med flere co-foundere og kollegaer.

Lisbeth Marcher fungerer som faglig leder af Bodynamic International. Lisbeth Marcher er tidligere præsident for EABP og nu æresmedlem af samme forening.

Hun har præsenteret sit arbejde i mange lande og gennem mange konferencer nationalt og  internationalt siden 1970’erne. Et af Bodynamics store bidrag er anerkendelse af og arbejdet med de underspændte (hyporesponsive) muskler og den måde det viser sig i forhold til vores samspilsmønstre. Denne viden er udviklet og implementeret igennem Bodymap, Karakterstrukturene og Jeg-funktionerne, samt modeller for kommunikation og Jeg-aspekter. Hertil kommer Bodynamics forståelse af terapeutisk arbejde med chok-traumer.

Hun har i samarbeje med Sonja Fich skrevet bogen Body Encyclopedia (North Atlantic Books 2010). Bogen er sammenfatningen af det mangeårige arbejde.

I dag er Lisbeth en aktiv del af Bodynamic Internationals lærerteam og underviser i Grækenland, Rusland, Ukraine, Kazakhstan, Japan, Brazilien, Holland, Tyskland og Danmark.